www.woodturning.dk

Hej alle
Jeg har erhvervet nogle gamle jern dreje/billedskære med navnet HARD CAST Steel /WL
og nogle med en agern fra made in england kan ikke tude navnet
jeg er ikke stiv i engelsk på nettet besskriver de støbe jern
umiddelbart kan de blive vanvittige skarpe
Kan de bruges til drejejern eller knækker de lige som file ?
Hilsen

_________________
Der står en (Homeur Lyon) og killinger 1450 og en mc1018vd på mit værksted
Hilsen Hans-graff.

Hej.
Uden billeder er det lidt svært at vide, hvad det er for jern, men engelske Henry Taylor har lavet billedskærerjern med modelnavnet "Acorn" (=agern), så det kunne være sådan ét. I så fald er det godt Sheffield-stål.



Min fantasi rækker ikke til at nogen ville lave dreje- eller billedskærerjern i støbegods, men vi skal jo lære hele livet...

Driller det med at smide billeder op, så send mig en email med et foto eller to, så skal jeg krympe dem og lægge dem op i tråden. Min mailadresse har du.

VH, Lars

Og når det nu har noget med agern at gøre, hvem andre end Lars har svaret (undskyld kunne lade være - av av av undskyld )

Mogens

_________________
Med venlig hilsen

Mogens Hartmann

Nu står der også Axminster AWVSWL 1200 på min drejebænk

Hej Mogens,

Det er ikke så usædvanligt at gamle skæreværktøjer var stemplet med "CAST STEEL". Det er ikke støbejern. Du kan jo prøve med at lægge værktøjet på en plan overflade og give det et godt dask med en hammer. Hvis det ikke knækker, er det OK. Om det knækker, så smid det ud.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Og hvem andre end Hawkeye får *øje* på sammenhængen?

Tak for oplysningen, Jesper. Har du noget bud på, hvad "cast steel" så skal betyde i den her sammenhæng?

VH, Lars

Mit bedste bud er indholdet af kulstof. Cast Iron (støbejern) har mere end 2% kulstof og Cast Steel (stål) har mindre end 2% kulstof - og nu om dage også andre metaller (måske) i legeringen.

Hvis jeg må bruge udtrykket "Jern og Stål for Dummies", så laves jern ved at smelte jernmalm blandet med koks i en højovn. Jernet optager kulstof fra kokset. Det forædles så til stål ved at blæse ilt eller luft gennem det flydende jern,så kulstoffet brænder af.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Når vi nu er ved diskussion om stål, så bør advarslen om IKKE at prøve på at lave skæreværktøj af gamle file op igen igen.

Filstål er "High Carbon Steel" - 0,6-1% kulstof. Det kan hærdes til meget hårdt Martensit ved hurtig afkøling. Hårdhed er den vigtigste kvalitet, da sejhed ikke betyder noget i brug. Bortset fra at være meget hårdt i hærdet tilstand, så er Martensit også meget sprødt, og knækker nemt. Prøv bare at tage en gammel fil og giv den et dask med en hammer. Den knækker.

Teoretiskt kan Martensit laves om til en mere sej form ved varmebehandling (udglødning) og kontrolleret afbrænding af kulstoffet og hærdening på en anden måde. Problemet for amatører er at det kræver ganske bestemte procedurer og temperaturer, som vi godtfolk overhovedet ikke er i stand til at måle eller kontrollere.

SÅ LAD DOG VÆRE.

Dit liv og helbred er da så meget vigtigere end de få basseøre du kan spare ved at fjolle rundt med gamle file.

De nyere HSS stål og endnu nyere "high Vanadium/kobolt/krom" PM stål er både hårde nok, slidbestandige og seje nok til at holde til en amatørdrejers levetid - og ikke så forfærdeligt dyre - at det er fuldstændigt gak at risikere de kvæstelser der kan opstå når en gammel fil hugger i og splintrer.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Tror ikke det er traditionel støbejern, fordi du skriver at de kan blive meget skarpe. Det er normalt ikke muligt med støbejern.
Er i øvrigt enig i at man ikke skal bruge noget som ikke er egnet, det er dit helbred ikke værd, og desuden opnår du sjældent det ønskede resultat på drejebænken.

_________________
"At turde er at miste fodfæste for en tid - ikke at turde er at miste sig selv." ( Søren Kierkegaard)

"du skriver at de kan blive meget skarpe. Det er normalt ikke muligt med støbejern"

God pointe.

VH, Lars

Efter aftale med Hans-Graff kommer her nogle billeder af jernene.
Det ligner for mig mest billedskærerjern, og jeg ville umiddelbart være meget forsigtig med at bruge de spinkleste til trædrejning.

VH, Lars

Hans,

Det er billedskærerjern.

De er principielt ikke egnede til at dreje med. De er både for spinkle i formen til at tage det moment de blive udsat for - billedskærerjern bliver belastede i længderetningen af jernet, drejejern bliver belastede i en vinkel på længderetningen.

Befæstningen i håndtagene er også et problem. Den kan ikke klare det hvis jernet hugger i, som jo sker for os allesammen af og til.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Tak for svarene og den fyldestgørelse af forklaringen

_________________
Der står en (Homeur Lyon) og killinger 1450 og en mc1018vd på mit værksted
Hilsen Hans-graff.

Jernene på billedet hedder ikke "Hard" men "Ward". Det er faktisk udmærket stål. Jeg har et par gamle tømmerjern, jeg har brugt til skrabere. Jeg har også et stemmejern.
MVH
Jørgen ST

Jeg har et par enkelte huljern af mærket Ward. Jeg forsøgte engang at lave en lampeskærm ved at udhule en ... temmelig stor ... bøgeklods. Huljernet fik virkelig sin sag for og fasen blev slidt helt blank. Vel var jernet ikke skarpt efter sådan en tur, men det kunne mærkeligt nok stadig skære. Med andre ord anser jeg Ward for at være særdeles gode jern.

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig

Hvis de agern jern er til salg kunne jeg godt være interesseret

_________________
Venlig hilsen René
intet er umulig, noget tager måske lidt tid.