Jeg synes rigtig godt om din skål af blandet træ.
Formen virker for mig.
Det er også modigt at du har et segmenteret bælte midt på skålen. Det kræver stor præcision og tålmodighed. Hatten af for det!
Jeg synes altid det er spændende når nogen begynder at lege med flere træsorter på én gang.
Når det er sagt, så synes jeg at helhedsindtrykket er noget urolig, som om at du ikke havde en klar ide med hvad du ville opnå. Det er svært for øjet at finde hvile, der er alt for meget at kikke på. Måske vil du for meget på én gang. Måske er du bare i gang med at eksperimentere og lære dine virkemidler at kende. Måske ... ?
Efter min mening kan man, når man arbejder med former der er sammensat af flere stykker træ, arbejde med "kedeligt træ". Altså træ uden nogen særlig bemærkelsesværdig åretegning. Det er sammensætningen som skaber spændingen og interessen fra beskueren, ikke træet i sig selv.
Måske skulle bæltet bare have bestået af én slags træ. På billedet er der flere segmenter med en tydelig og markant, lige åretegning.
Måske havde skålen givet et mindre uroligt indtryk hvis du havde holdt dig til at lave et noget smallere bælte bare af disse segmenter ... eller af kun det røde træ. Måske ... ?
En anden ting til overvejelse. Du har sat træ sammen som hver for sig har meget "spændende" åretegninger. Dermed synes jeg at jeg "drukner" i indtryk når jeg ser din skål.
Hvis jeg har bare en lille smule ret i det, burde du kunne eksperimentere med træ med mindre markant åretegning og se hvad du kunne få ud af det. Det vil jeg opfordre dig til ...
