Det blev en meget fustrerende dag i går. Ideen var at lave nogle penne uden det standard "snørreliv" som man ser så ofte, men også uden den skinnende "dims" som selve blækkugledele stikker ud igennem.
Jeg prøvede en del forsøg med ubehandlet træ, Bøg, Kirsebær, Ask, Zebrano, Elmeknude og Birk, men, men, når den metal styredims ikke sidder der, og der ikke er et rør til at styre blækpatronen, og, når træet bliver så tyndt (for udtrykkets skyld), så går det galt. Træet har simpelthen ikke mekanisk styrke til at blive spændt op mod pinolen når vægtykkelsen er så tynd som jeg syntes den bør være (o,5-1 mm),
Da jeg så havde brokket 6 stk- en af hver (Elmeknudestykket forsvandt i småstykker, brækkede simpelthen), gik jeg over til at dreje i imprægnerede stykker, og så virkede det.
Ideen er jo at "genbruge" blækpatroner fra div. reklamepenne, så man ikke behøver bruge en formue på at indkøbe dyre stumper til de "brystsyge"

penne som ses så ofte. De levner jo ikke mulighed for at bruge træ frem for metal.

Brugen af det "forstærkede" træ betød at jeg kunne dreje trædelene ned til en vægtykkelse omkring blækpatronen på under 1 mm, og at afslutningen enda var til at få helt skarp og jævn.
I vor lokale brugs fandt jeg 2 stk BIG-penne til ca 15 kr pakken, og de patroner er lige til at bruge. Man kan også bruge andre typer, med større diameter, men det er et meget stort arbejde at få dem til at passe.
De to viste stykker er Ask,og Elmeknude, som bare er drejet fra et firkantet stykke, og boret i sammel længde som blækpatronen, og så presset i. Man kan sikre patronen med lidt CA-lim, ligesom man kan forstærke udgangehullet med CA-lim hvis man finder det nødvendigt for at sikre en tynd, skarp kant.
Efter at de er blevet overfladebehandlet - 2 gange Danish Oil(H-base) og poleret vådt/vådt, er de bare stukket af firkanten,og endetræet behandlet med DA olien.
Ny pen på 10 minutter, ikke så ringe enda.
ps: de anvendte blækpatroner har en diameter på 3,5 mm på kuglehovedet, og en diameter på 2,5 mm på blækrøret. Man kan finde andre mål tror jeg. dette var bare første forsøg, men det ser spændende ud syntes jeg.
De af jer som tog imprægnerede træstykker med hjem fra seminaret den 9/10, kunne jo evt lave nogle forsøg. Det kunne være spændende hvis I vil dele jeres erfaringer med forum.
