Rasmus.
Hvad med at komme godt igang med genbrug og sjove ideer.
Vedhæftede foto viser den presse med tilhørende trykslang, som jeg har lavet til mig selv for en del år siden.
Den består i alt sin enkelthed af følgende:
3 stk gamle motorskinner til store elektromotorer,
2 stk 80 x 45 mm merbau 4-kanter,
3 stk afstandsstykker,
lidt bolte og møtrikker, OG :
Et stykke brandslange Ø 80 mm, lukket i den ene ende med en hjemmelavet prop, og i den anden ende med en tilsvarende prop med afspæringsventil.
Min presse limer (i maxmål) 100 mm tykt og 400mm i firkant.
Trykket er max 10 kg/cm2 (kompressortryk) og det svarer så til at jeg har ca 8 kg/cm2, hvilket er nok til at lime de fleste træsorter.
Vis du vil igang med den slags limninger er det en god ting at huske på følgende:
1: Træets overflade skal være helt ret og nyhøvlet,
2: Træets fugt bør ikke overstige 8-10%

RF,
3: Træet skal limes umiddelbart efter at det er rettet af. Hvis der - som tommelfingerregel går mere end 2-3 timer SKAL limfladerne "primes" (limdrikkes) med en forsejler (1 del PVAc lim til 2 dele vand).
4: vil du lave skærebrædder skal limen være minimum D3 (Vandfast mod koldt vand/fugt).
PS: Til limninger som udsættes for fugt/vand er dør/skruetvinger IKKE gode nok. De giver ikke tilstrækkeligt tryk over hele limfladen, med mindre du har så mange at du kan sætte dem på en ubrudt række, og så er det enda i underkanten.
Træet i pressen er kun til demonstration.
_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262