www.woodturning.dk

Hej.

Så har jeg også lavet nogle Salt & Peberkværne.

Alle kværne er boret ud med forstnerbor både i bund og top, det eneste jeg har brugt spiralbor til er det sidste lille stykke af toppen.
De er alle pudset op til korn 400 og samlet på samme måde.

Det første sæt er af Kirsebær dia ca.60mm. højde ca. 230mm. efter behandlet med Danish Oil og til sidst poleret med canaubervox.

Sæt 2 er af Bøgetræ dia. ca.70mm højde ca. 230mm. efterbehandlet med kogt lindolie fernis, EEE Ultra Shine, Mylands High Friktion Polish & til sidst poleret med canaubervox.

Den sidste Peberkværn er også af Bøg har samme dimissioner som de to ovenstående, den har fået Mahogni bejdse og efterbehandlet Mylands High Friktion Polish & Bivoksbalsam. Det er for i øvrigt første gang jeg leger med bejdse.

Fadet de er præsenteret på mangler at blive drejet af i bunden, og er lavet af et stykke Elm fra Stig.

_________________
Med venlig hilsen

Brian V. Hansen
Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken,
end at sidde i kirken og tænke på kroen…

Hej Bjarne,

At bejdse på Bøg kan være lidt "anstrengende", specielt fordi der let opstår "uldede" partier, uanset hvor omhyggelig man er med pudsningen.
På så små diametre som f.eks dine kværne (de er rigtig flotte) er det ualmindeligt svært at "pudse i bund", hvorfor der næsten altid bliver nogle "bælter" af fibre/uld som rejser sig når man færdigbehandler med alt andet end Sandingsealer.

Selv om du bruger High Friction Polish - eller anden rimelig blød behandling, vil disse "uldbælter" blive tilbage. Det er faktisk kun muligt at undgå dem ved at bruge en hårdthærdende lakforsejling som gennemvæder ulden, gør den stive, og skærebare.

Det kan godt være man er nødt til at gentage en sandingsealerbehandling både 2 og 3 gange, inden al ulden er skåret væk, men på bejdset Bøg syntes jeg det er arbejdet værd.

Ps: Problemet kan opstå på både ahorn og ask, men også på div frugttræer, så intet glemt - intet gemt, ulden sejre hvis man ikke passer på.


En af de helt "slemme" træsorter er Teak, der er i tidens løb bandet gevaldigt når man endte op med mange kvadratmeter "Uld", bare fordi man ikke havde fået det forsejlet godt nok inden oliebehandlingen.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej Brian (Bjørn, det er mig der hedder Bjarne og ikke B V Hansen! Han hedder Brian - tror jeg nok!)

Jeg vil gerne kommentere på kværnene.
Både kirsebær- og bøgekværnene er meget flotte!
Smuk facon, fin finish, flot åreforløb.
M h t den bejdsede, tror jeg du vil sande, at der skal nogle forsøg til før man behersker bejdsning, men disse forsøg skal gøres, og på et eller andet tidspunkt bliver det rigtig flot.
Jeg taler af bitter erfaring.
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Hej Bjarne OG Brian - og andre som gerne vil arbejde med bejdsede emner.

Jeg tror nok jeg har lavet de fleste bejdsefejl som tænkes kan igennem tiden, men den absolut grundlæggende lærdom er - for mig, egenlig såre simpel : Så god finish på træoverfladen som overhovedet muligt- uden at lægge fiberene ned. Sandingsealer er et MUST, sommetider både 2 og 3 gange. Derefter er det hip som hap hvilken oliebehandling man foretrækker.

Om man foretrækker at bruge en sanding sealer baseret på shellak og sprit (evt med lidt hydrogen Carbon (mineralbaseret opløsningsmiddel) eller en celluoselak med mineralsk fortynder er egenlig ligegyldig, og mest et spørgsmål om hvor hurtig man ønsker sanding sealeren skal tørre/hærde til mellemslibning.


De fleste færdiglavede sanding sealerer som indeholder mineralsk opløsningsmiddel, (buthylacetat ell. lignende) gør det kun for at "forstærke" befugtningen (farverne) i træet, samt for at fremskynde tørringen(Den mineralske fortynder tager spritten (Alkoholen, hovedsageligt ethanol, med ud af træet lidt hurtigere, men efterlader en smule vand til gengæld, som er væsentligt længere om at fordampe (kan bevirke gråtoning i sealeroverfladen, og dermed også under en oliebehandling))

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej Bjørn & Bjarne, den er go’ nok, Brian det er mig.

Mange tak for kommentarer og kritik af mit arbejde.

Jeg har brugt sandingsealer under pudsningen, er det meningen at man også skal afslutte med en gang sandingsealer UDEN pudsning, inden man påbegynder bejdsningen.

Jeg har en kværn mere stående som jeg har bejdset sort, men den blev af h……. til.
Så den skal lige op i bænken og have en tur med mejslen inden jeg prøver at bejdse den igen.

Jeg tror også at jeg skal lege lidt mere med bejdse inden jeg får et respektabelt resultat, men det er da heldigvis sjovt.

_________________
Med venlig hilsen

Brian V. Hansen
Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken,
end at sidde i kirken og tænke på kroen…

Hej Brian
Pudsning af sandingsealeren er et MUST. I modsætning til hvad mange tror er best -jo finere sandpapir desto bedre- er grundlæggende forkert (jeg ved godt jeg betræder de hellige haller med hat på her). Det , det drejer sig om er at få SKÅRET fibrene af - og det gøres best med et korn 120-til max korn 180.

Dette skal forstås således: Et korn 120 laksandpapir SKÆRER fiberne over helt nede i den hårde lakfilm. Når man så pudser lidt videre, opnår man at lakfilmen, og de KVÆLLEDE (Udvidede) træceller - nærmest bliver høvlet flade, og modsat hvad mange tror, kommer der ikke dybe slibemærker fordi man jo kommer ned i træstrukturen igen. Slutsliber man så med korn 180 fjerner/udjævner man langt det meste af det hvor man har trykket lidt for hårdt, og når man så påfører en gang sandingsealer mere, burde man nærme sig et flot resultat, MEN, hvis sletdrejningen ikke er i orden, er det ikke sikkert at man får fjernet al ulden.

Hvis man så, når man er tilfreds med overfladen, og begynder at se sandingsealeren begynder at se ud som en lakkeret overflade, har man egenligt et godt billede af hvordan man er sluppet fra sletdrejningen/træpudsningen, fordi, hvis der er ULD tilbage, så viser det sig umiddelbart som det også kan ses på din bejdsede bøgekværn.

Jeg kan godt forstå at du har et problem med en sortbejdset bøgekværn. Den overflade sladre om nogen gør det.

Man skal jo heller ikke glemme at enhver form for bejdse får træet til at kvælle (udvide sig, og at det ikke alene er evt. løse fibre, men også de "faste" celler som expanderer når der tilføres opløsningsmiddel/vand (vand er værst fordi det fordamper så meget langsommere, og lettere indgår i træstrukturen permanenet)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262