www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Blegemiddel
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=8827
Side 1 af 1

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 24 nov 2021, 11:14 ]
Titel:  Blegemiddel

Er der nogen her på forum, som har erfaring med at blege træ - eg, ask …. ?
Hvilket blegemiddel bruger I - og hvordan ?
Nils Frederiksen

Forfatter:  Kai Boisen [ 24 nov 2021, 18:48 ]
Titel:  Re: Blegemiddel

På det tyske forum er der en, som netop har vist en peber kværn som har har bleget med hår blegemiddel (det kemikalie blondiner bruger). Det ser ret effektiv ud!

Jeg kan tage tablet med på lørdag, så skal jeg nok oversætte for dig.

Kai

Forfatter:  Bahnanasplit [ 25 nov 2021, 00:05 ]
Titel:  Re: Blegemiddel

Ham her bruger "household bleach", så formodentlig noget klorin-agtigt:
https://www.youtube.com/watch?v=NrnIzUbubO0

/Kim

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 25 nov 2021, 08:41 ]
Titel:  Re: Blegemiddel

Hej Nils,

Har ingen erfaring, men tror du kan bruge flere forskellige slags blegemidler.
De virker ved at ilte materialet de bliver smurt på og nogle er måske mere effektive end andre til at frigive ilt.
Jeg vil nok prøve det af på forskelligt træ inden for at se effekten.

Blegemidler kan indeholde natriumhypoklorit, (natriumhypochlorit) (Klorin), brintoverilte, hydrogenperoxid, percarbonat, natriumhydrosulfit eller bor.

De fleste kan fås i Matas tror jeg.

Held og lykke med forsøget.

Med venlig hilsen
Niels

Forfatter:  turnersyndrom [ 27 nov 2021, 22:33 ]
Titel:  Re: Blegemiddel

Jeg har selv med held bleget bøgetræ med 10% brintoverilte påført med klud (handsker!)
flot hvid overflade.

Hilsen birger

Forfatter:  DenKedelige [ 29 nov 2021, 12:52 ]
Titel:  Re: Blegemiddel

Hej Nils.
Nu er du selv blevet medlem på det tyske drejerforum, men hvis du ikke har nået at pløje samtlige gamle indlæg igennem, så er her en normalt troværdig mands "opskrift" på blegemiddel:
Brintoverilte tilsat et par procent salmiakspiritus.
Han pointerer, at almlndelig (12%?) brintoverilte ikke er til meget gavn, man skal have fat i noget mere koncentreret (30%?).
Det fås (i Tyskland) kun på apoteket og hos frisører, og kun i små mængder.
Grunden er, at det indgår i noget sprængstof (TATP) som fanatiske tågehoveder kan brygge sammen - det var vist det, Breivik brugte.

God jagt på en leverandør.

VH, Lars

Forfatter:  BjørnB [ 10 feb 2022, 11:21 ]
Titel:  Re: Blegemiddel

I forbindelse med min rensning af tæpper, har jeg udviklet et blegemiddel. Om det virker på træ må komme an på en prøve.

Opskriften:
1 flaske på 1 liter indeholder:
700 ml 35% hydrogenperoxid (brintoverilte)
300 ml vand

1 flaske på 1 liter indeholder:
200 ml 25% (3dobbelt) salmiakspiritus
100 ml Isopropylalkohol (sprit kan bruges)
700 ml vand

HUSK den gamle 'SIV'e regel: Syre I Vand.

Umiddelbart før brug blandes lige dele fra flaskerne sammen, da opløsningen 'dør' efter kortere tid.

OBS. Hvis man er privatperson kræver det en tilladelse fra politiet at købe denne styrke

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/