www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Crush grind
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=8484
Side 1 af 1

Forfatter:  jorgen st [ 30 jan 2020, 18:59 ]
Titel:  Crush grind

Jeg købte et par sæt af Anders laust da vi var nede hos Peter og går og laver lidt opstartsforsøg efter tegninger der ligger hos Trædrejerbutiken.
Hvis man borer alle huller som beskrevet, kan man ikke prøvesamle. Det er helt fremmed i forhold til hvordan jeg plejer at gå til noget nyt. For at få kværnen på plads skal der virkelig presses, og den vil skulle skæres ud.
Skærer I de to "modhageklemmer" væk? For at det rigtigt giver mening med dem skal der vel drejes en "grøft de passer i.
Men bortset fra det, er det da sjovt......
Jørgen ST

Forfatter:  Bahnanasplit [ 30 jan 2020, 19:03 ]
Titel:  Re: Crush grind

Jeg plejer at varme dem lidt med en varmepistol, eller lægge dem i varmt vand.

/Kim

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 30 jan 2020, 20:25 ]
Titel:  Re: Crush grind

De er lavet til , at der skal drejes en grøft.
Hvis du skærer dem af, skal den limes fast.

Forfatter:  gammel nybegynder [ 30 jan 2020, 21:09 ]
Titel:  Re: Crush grind

Jeg har slebet et gammelt stemmejern, så der er fremkommet to små skær der passer til at lave riller i både hoved og krop, der passer til hagerne på plastdelene og lavet 2 dorne i træ der passer til kværnen og hovedet når der skal samles, har også lavet en lille fordybning i et stykke plade hvori hovedet kan ligge når der samles og ligeledes kroppen, derfor er der lavet et hul midti hvor akslen går igennem.
Når der skal samles, lægges dornen ovenpå kværndelen, sørg for at kværndelen er lige i forhold til kroppen så alle tre tapper presses ned samtidig, et tilpas slag med en hammer og kværndelen er næsten påplads et eller to slag mere så sidder kværndelen perfekt og tapperne sidder ude i den drejede rille.

Er det til at forstå, eller skal der billeder til??????????????

Hvorfor prøvesamle?
Jeg drejer altid en lille fas på både hoved og krop, så ses det ikke hvis der er en lille unøjagtighed.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 30 jan 2020, 21:25 ]
Titel:  Re: Crush grind

En unbracho-nøgle passer lige til at skære den “grøft”, som ikke kan undværes. Sæt den i et håndtag, slib den som en skraber, og sæt evt en flytbar “afstandsdims” på, så du laver grøften i den rigtige dybde.
Jeg har drejet en stok i de rigtige mål, så jeg med den kan måle, om mine huller passer hele vejen.
Og et godt fif er lige at stikke kanten på hullerne(top og kværn) en lille smule af. Så er det lettere, at få indsatserne på plads.
Nils Frederiksen

Forfatter:  BlackCap [ 31 jan 2020, 14:49 ]
Titel:  Re: Crush grind

Rillen er ikke nødventig.. de kan limes i.

https://www.youtube.com/watch?v=ikQCc5JD0wk&t=3s

Henrik

Forfatter:  finn niemann [ 01 feb 2020, 22:43 ]
Titel:  Re: Crush grind

Jeg er ikke enig med Henrik. Da jeg i sin tid begyndte at bruge Crush Grind, skar jeg tappene af. Det var der nogen her på forum, der anbefalede.
Resultatet var, at jeg par gange oplevede at indsatsen gik løs. Træet vil altid arbejde lidt. og limen hæfter nok ikke altid
så godt på plastikken.
Nu drejer jeg altid en reces i såvel top som bunddel. Som Niels skriver, er en unbrakonøgle ( 6 mm ) god at lave et skrabestål af.
For at være helt sikker får det såmænd også en klat lim.

Finn Niemann

Forfatter:  Peterkaae [ 02 feb 2020, 21:19 ]
Titel:  Re: Crush grind

Til dem som laver mange, findes et bor som borer i drejebænk. Og laver begge størrelse huller på en gang.
https://www.axminster.co.uk/woodcut-mill-drill-504464

Samt et jern til not.
https://www.axminster.co.uk/crown-recess-tool-952594

Forfatter:  jorgen st [ 04 feb 2020, 10:40 ]
Titel:  Re: Crush grind

Tak for deltagelse.
Jeg går videre af vejen med at lave not til tapperne.
Jeg har set de forskellige specialværktøjer til kværnproduktion. For mig er der en sport- og stor tilfredsstillelse- i at prøve at lave noget nyt UDEN at investere mange sedler i smarte opfindelser.
Så det bliver med umbraconøgle. Måske en af dem jeg lavede til små hollow-form/udhulingsopgaver. Af en eller anden grund havde jeg ikke tænkt i de baner. Det er det gode ved at lufte et problem på forum.......
Jørgen ST

Forfatter:  gammel nybegynder [ 20 feb 2020, 15:14 ]
Titel:  Re: Crush grind

Her er lidt forklarende billeder til mit forrige indlæg om crush grind og lidt med hensyn til billigt hjemmelavet værktøj contra dyrt indkøbt.
Jeg har anvendt et billigt kasseret stemmejern fra jem og fisk og et par hyldeophæng fra skuffen med div. ragelse:
det fungerer perfekt og rillerne er på rette sted hver gang.

Og så lige det færdige resultat! :mrgreen:

Forfatter:  jorgen st [ 21 feb 2020, 17:01 ]
Titel:  Re: Crush grind

Tak for de instruktive billeder.
Ang stemmejernet: Jeg kan ikke helt se konstruktionen. Har du limet hyldeophæng på bagsiden for at danne en "afstandsKant"?
Jeg endte med at lave noget ud af et gammelt stemmejern også. Afstanden er kun markeret med et stykke tape...... og det er ikke nok til at det bliver nøjagtigt. Så jeg må vist videreudvikle....

Forfatter:  gammel nybegynder [ 21 feb 2020, 17:41 ]
Titel:  Re: Crush grind

Hej Jørgen!
Hyldeophæng er svejset med en lille klat, så afstanden er stationær og det virker bare, den ene side til kroppen og den anden til hovedet.Der er slebet lidt ind i selve stemmejernet så der kommer et lille skær på ca. 1,5mm. det er rigeligt til rillen hvor krop og hoved låser med tappene.

PS: Hvis du engang kommer til Ebeltoft, så ring i forvejen, så kan du se med fingrene!

Forfatter:  jorgen st [ 19 dec 2020, 11:45 ]
Titel:  Re: Crush grind

Jeg har lavet nogle kværne med Crushgrind og afprøver dem i husholdningen. Jeg synes de er fremragende til peber. Groft salt kværnes også let og tilpas, og jeg nyder at bruge den........men når man sætter den drysser der salt ud på bordet. Måske er det fordi noget af saltet sætter sig på siden af det borede hul.
Er der andre med lignende overvejelser?
Jeg går ud fra, at der kun er en kvalitet af Crushgrind. Mine er fra Trædrejerbutikken. Der er de væsentlig billigere end andre steder.
Jørgen ST

Forfatter:  cold hawaii [ 19 dec 2020, 12:13 ]
Titel:  Re: Crush grind

Ja de drysser, og det gør alle kværne. Drej en skål de kan stå i, så er problemet løst. :D

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/