www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Toolbitstål / HSS stål
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=289
Side 1 af 1

Forfatter:  Jens F [ 26 okt 2008, 19:46 ]
Titel:  Toolbitstål / HSS stål

Jeg venter stadig!!!!!!!! :cry:

Min ventetid bruger jeg på at kæmpe mig igennem alle indlæggene - men det er sgu´ svært med alle de fif og henvisninger i har........så efter en lang aften roder jeg frem og tilbage uden at, kunne huske hvor jeg er kommet til :oops:

Læste lige det: Shearcut med toolbitstål :) i læretiden var toolbitstål det første vi havde med at gøre, 3 - 4 uger stod man bare og sleb stål...... ikke meget hud tilbage på fingrene, men de 3 vigtigste stål blev slæbet, plan- skrub- og sletstål.... og senere stik- og div. gevindstål.

Men da jeg lavede min 1. drejebænk, fik vi at vide at, vi skulle invisterer i HSS/toolbitstål for, når man brugte disse til træ skulle de "aldrig" skærpes.....

Har 2 store kataloger fra Sandvik, sidder lige og savler..... her er 5 sider med smalle, tykke, runde og kvadratiske HSS stål :D skal vistnok snart en tur forbi Milner Værktøj....

Men jeg har også ladet mig fortælle at, et udtjent stemmejern - selvfølgelig korrekt slebet skulle være velegnet, har i nogen erfaringer med dette??? Ligger nemlig inde med et par stykker.

Men jeg har et? mere: shearcut (er ikke den bedste til engelsk) men hvad dækker dette over - jeg kan se på det vedhæftede foto at, det har noget med overfladebehandling at gøre eller????????

Lige en anden ting, i foreslår kursus i både det ene og det andet - og fornuftigt nok, man kan jo aldrig lærer for meget men, - et gennemgående tema i mange indlæg, prikker til min kærlighed til div. beredskaber...... hvad med et kursus i førstehjælp??????? ;) :D

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 26 okt 2008, 21:03 ]
Titel:  Re: Toolbitstål / HSS stål

Shearcut bruges som du rigtigt har iagttaget, til at gøre en overflade klar før slibning med sandpapir.
Godt udført betyder det, at man starte med at slibe med korn 220.
Her er et link til en video, som viser hvordan man kan udføre shearcut.
http://www.youtube.com/watch?v=x9dJ6RJ0-3o
Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Rasmus [ 27 okt 2008, 07:24 ]
Titel:  Re: Toolbitstål / HSS stål

"Jens F"]-snip-
Men da jeg lavede min 1. drejebænk, fik vi at vide at, vi skulle invisterer i HSS/toolbitstål for, når man brugte disse til træ skulle de "aldrig" skærpes.....

RP : Buhahahahahahaahah bare det var så vel ... de skal såmænd slibes og det stort set hele tiden :-)

Har 2 store kataloger fra Sandvik, sidder lige og savler..... her er 5 sider med smalle, tykke, runde og kvadratiske HSS stål :D skal vistnok snart en tur forbi Milner Værktøj....

RP Milner hmmm lad endelige priser på HSS toolbits komme flydende... jeg har kigget rundt i dk og det koster det blege de steder jeg har kunnet finde det.

Men jeg har også ladet mig fortælle at, et udtjent stemmejern - selvfølgelig korrekt slebet skulle være velegnet, har i nogen erfaringer med dette??? Ligger nemlig inde med et par stykker.

rp : Tja noget kan de vel altid bruges til... omslibes genslibes bruges til at åben malingbøtter med. . . måske kunne man godt bruge dem lidt til shearcutting...

Men jeg har et? mere: shearcut (er ikke den bedste til engelsk) men hvad dækker dette over - jeg kan se på det vedhæftede foto at, det har noget med overfladebehandling at gøre eller????????

RP : Shearcutting .. skal opleves :-) når man begynder at lege med det er det godt nok LÆKKERT... sparer bare meget slibning og sandpapir..

Lige en anden ting, i foreslår kursus i både det ene og det andet - og fornuftigt nok, man kan jo aldrig lærer for meget men, - et gennemgående tema i mange indlæg, prikker til min kærlighed til div. beredskaber...... hvad med et kursus i førstehjælp??????? ;)

RP : den var god den med førstehjælp... men find en i nærheden af dig der kan give dig noget genopfriskning. ellers en aftenskole.. eller et kursus...

Forfatter:  phnpen [ 27 okt 2008, 09:29 ]
Titel:  Re: Toolbitstål / HSS stål

Ang. førstehjælp, så kan man jo også diskutere hvor meget du selv har ud af at du kan førstehjælp, hvis du ligger og spjætter på gulvet med sylespids flig af et stykke eksempelvis jerntræ bordet gennem skulderen ;)

Ej førstehjælp er rigtigt godt at kunne - jeg er glad for, at det er blevet obligatorisk til når man skal tage kørekort, men jeg mener også arbejdspladser, skoler og alt muligt andet burde følge op og afholde kurser..

Forfatter:  Jens F [ 28 okt 2008, 14:55 ]
Titel:  Re: Toolbitstål / HSS stål

Hej Peter,

Nu har jeg har jeg tilbragt 13 år ved de Danske "h"jern"e"baner, og må sige at jeg er selv kommet rimeligt galt afsted her, og har haft rigelig gavn af min første hjælp - selvfølgelig, får man hugget hovedet af, så er løbet jo kørt ..... ;)

Men jeg nævnte det bare fordi jeg er stødt på mange tilskadekomster, men jeg selv personligt er godt rustet, har flere alm. 1.hjælpskurser sidst her i sommers, plus et par udvidede hos CF for flere år siden - så emnerne kan bare komme an...... ;)

Men jeg er kommet til at tænke på at, kunne man - dvs. de "gamle" og erfarne, kan de ikke komme med ex. på de mest fatale "begynder-skader" ?

Så vi små nouvicer ikke kommer så galt afsted :D

Forfatter:  Kaj Petersen [ 28 okt 2008, 15:15 ]
Titel:  Re: Toolbitstål / HSS stål

Hej.

Ja, jeg arbejder til dagligt i mit lille firma med risikovurderinger, dokumentation/manualer/brugervejledninger og alt muligt andet i den retning.

Jeg vil da godt forsøgsvis prøve at stille lidt generelle regler op for arbejde med/ved drejebænken.

1. Godt med lys i dit værksted og ved drejebænken.
2. Smøg ærmerne op... så du undgår at trøje/skjorte eller lignende bliver fanget i drejebænken. Gælder alt løst tøj.
3. Sørg for at din bænk har den rette arbejdshøjde, så du ikke står bukket ind over det du drejer. Dels er det skidt for ryggen at stå bukket, men du kan nemmere fjerne hovedet når der er noget der går i kredsløb, hvis du står nogenlunde ret ´ved bænken.
4. Sørg for at dine drejejern er slebne og skarpe.
5. Brug et ansigtsskjold... gerne med luftforsyning/filter, og sikkerhedsbriller.
6. Brug som minimum støvmaske når du drejer/sliber... støv er uanset hvad meget dårligt for lungerne.
7. Undgå at starte med for høj hastighed.
8. Smid aldrig olieklude i en bunke spåner eller den åbne skraldespand. Skal lægges i en lukket metalspand, med tærsluttende låg.
9. Omgås bænken og det du drejer med omtanke og respekt, også når det begynder at blive hverdag og noget der bare skal laves færdigt.
10. Læs den instruktion/manual der kommer sammen med dit maskineri.
11. Lad være med at fjerne afskærmninger og andet sikkerhedsudstyr fra dit maskineri. Der er en grund til at det er monteret.
12. Tænk dig om... tænk dig om... tænk dig om... og bliv ved med at tænke dig om.
13. Hold fingrene fra installation af strøm, med mindre du bare skal sætte et stik i kontakten.
14: (rp) Stop når du føler dig træt, det er her det går rigtig galt.
15: (rp) ædru ! ikke noget med hyggepils og drejebænk/båndsav osv... samme med medicin. pas på med at blande
16: (rp) stil dig af vejen når du starter. sørg for aldrig at stå i skudlinjen når du starter samme gælder hvis det er muligt når du drejer.
17: (rp) tænk dig om... tænk dig om... tænk dig om.... kan ikke siges nok

Jeg skal gerne sætte flere punkter ind, efterhånden som jeg kommer i tanke om det.

(rp) jeg er jo admin og kan redigere. har lige smidt et par stykker til

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/