Selv om egetræet har ligget i mosen i tusinder af år, er vandbalancen nogenlunde den samme som for sommerskovet træ.
Vandindholdet er maximalt, og derfor er alle hulrum i træet udfyldt.
Der er lidt forenklet set, to slags vand i træet :
1: Det frie vand, som bare fylder hulrummene op. Dette vand fordamper ret let, og også hurtigt. I friskfældet træ er træets fibre ret flexible, og kan tildels følge fordampningen.
Det kan fibrene i moseegen IKKE. Når vandet fordamper, sker der en "tømning" af de meget stive celler, og kun så længe at det frie vand kan fordampe via den stive cellestruktur (nærmest som en væge som suger vandet op) er revnedannelsen relativt beskeden.
Det er derfor du ser at vægtreduktionen ikke er ret stor nu, fordi:
2: Vandet som er "bundet" i cellevæggene er nu ved at fordampe, og det kan træets stive celler ikke rigtigt klare, og derfor er revnedannelsen stor, selv om vægttablet er lille.
jeg fik det i sin tid forklaret sådan:
1: Når træet blev gravet op, blev det umiddelbart lagt i vand igen, efter at man havde renset det meste af tørven af,
2: Hvis man fandt træet i sommertiden, blev det dækket til igen og fik så lov til at ligge i mosen til frosten kom,
3: Man lagde så træet til tørring vinteren over under en presenning og i skygge (koldt)
4: Når frosten igen "var af jorden", skar man træet op i planker, og forsejlede enderne så effektivt som muligt med paraffin.
5: Plankerne blev så "pindet op" og lagt så køligt som muligt, kun med en presenning over så ventilationen var ok.
6: Der lå det så i 5-10 år.
7:Da den tid så var gået, blev plankerne lagt op på loftet hvor der blev godt varmet om sommeren, og koldt om vinteren.
8: Når der så igen er gået ca. 5-10 år skar man ca. 2" af enderne på plankerne for at checke om der var fugtudtræk.
9: fandt man fugtudtræk, blev enderne endnu engang smurt med parrafin, og fik så lov at ligge endnu nogle år.
10: Nu taler vi jo nok omkring mellem 10 til 20 år, og først nu begyndte man at vurderer om træet var brugbart.
Jeg fik fortalt at det ikke var usædvanlig at moseeg skulle ligge i 30-40 år før det var stabilt nok (dengang blev det brugt til kirkebyggeri, altertavler og renovering i mange kirker)
(Man gemte faktisk træet fra generation til generation)
Men, det er jo nok ikke tilfældet med din moseeg, så du må nok bare kigge til mens det "bundne vand" alt for hurtigt fordamper, og dermed "sprænger" de sprøde fibre, og revnerne myldre nok frem.
Konservatorene bruger jo at lægge moseeg i polyethylenglykol, nogle gange i årevis, netop for at træet skal beholde sin form (gamle skibsvrag etc).
Jeg fik et skibsspant foræret for nogle år siden. Det havde ligge i en uopvarmet lade i godt 25 år, og kunne da bruges til at dreje i, men, selv da, opstod der revner når vægtykkelsen blev "for tynd".
Det sidste at spandtet blev skåret op til Lars Kedelig's trommestikker, og imprægneret med H-olie , med håbet op at de derefter ikke revner alt for meget.
Glemte at fortælle at jeg også imprægnerede noget moseeg for Poul M, så måske både Poul M og Lars kedelig har friske erfaringer med moseegen.