www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Slibning af jern
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=2011
Side 1 af 1

Forfatter:  Niels Erik [ 25 mar 2011, 22:44 ]
Titel:  Slibning af jern

Jeg har i lang tid tumlet med at slibe mine jern bedst muligt. Til dels fordi at jeg syns der er så mange forskellige måder at gøre det på. Og ingen af de måder jeg har brugt har været 100% optimal.Men så faldt jeg over denne video af den dygtige drejer Richard Raffan og den kan jeg få til at virke og så er den meget hurtig.Er der andre der har bedre metoder, så lad høre. :?
http://www.finewoodworking.com/SkillsAn ... x?id=32953

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 25 mar 2011, 23:19 ]
Titel:  Re: Slibning af jern

Udmærket. Det er en overskuelig måde at slibe på frihånd.
RR giver en helt rigtig og tydelig forklaring om, hvordan man etablerer fingernailslibningen.

Jeg lagde mærke til, at RR i begyndelsen af videoen sagde: her er et jern, hvor som har været ude for et uheld på slibemaskinen.
Den slags "uheld" opsummeres jo, når man ikke sliber jernet på nøjagtig samme måde hver gang.

Jeg foretrækker at bruge en jig, en slibelære, så slibningen bliver nøjagtig ens hver gang.
Så er man også fri for at skulle lære en ny slibning at kende, hver gang slibemaskinen har været i gang. Oneways "Wolverine Vari-Grind" kan anbefales.
Brug af slibelære mindsker desuden den mængde materiale, som slibes væk. Følgelig holder de dyre jern længere.

Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Agerbundsen [ 26 mar 2011, 04:09 ]
Titel:  Re: Slibning af jern

Raffan er en meget dygtig og pragmatisk drejer. Hvis du kan slibe frihånd som han beskriver, så er det helt fint. Det tager dog en del længere end han viser på videoen.

Problemet med frihånd er dog at det ikke er helt nemt at få den samme vinkel hver gang, så du risikerer at slibe mere væk end hvis du bruger en slibelære. Oneway Varigrind er også min favorit.

De 45° er også lidt for spidst efter min mening for en bowl gouge - især for indersiden af skålen. Mere "normalt" er en 60° vinkel og endnu højere for bunden.

Hvis du ikke kan eller vil købe en slibelære, så kan du selv lave en ud af træ og et par bolte.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/