www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

drejepenne
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=1894
Side 1 af 1

Forfatter:  kajesor [ 30 jan 2011, 23:25 ]
Titel:  drejepenne

Jeg har nogle penne af drejetypen, som er blevet noget træge i drejemekanismen. Har nogen et godt forslag til at få mekanikken til at køre gelinde igen?

Forfatter:  Rasmus [ 31 jan 2011, 07:47 ]
Titel:  Re: drejepenne

motion. drej mange gange. Problemet er at mekanismerne er for billig. jeg er selv skiftet til kun at bruge de dyre modeller af samme årsag.

ellers skal den skiftes.

Forfatter:  kajesor [ 31 jan 2011, 11:56 ]
Titel:  Re: drejepenne

Du har nok ret Rasmus, jeg må se at finde nogle bedre næste gang.

Forfatter:  BjørnB [ 31 jan 2011, 17:15 ]
Titel:  Re: drejepenne

Rasmus, hvad er det for nogle penne?

Forfatter:  Kai Ingemann [ 31 jan 2011, 19:28 ]
Titel:  Re: drejepenne

Jeg kender udmærket også problemet, jeg har den ide, at mekanismerne er blevet ringere, end de har været.
Jeg har også lige bakset med nogle stiftblyanter af samme fabrikat (PSI), der har jeg måttet slibe hullet i toppen større, så trykknappen kunne vandre nogenlunde frit.
Lidt træls, når man lige synes, man har fået lavet noget, som er tilfredsstillende, når de så er samlet, virker skidtet ikke :(

Forfatter:  Rasmus [ 01 feb 2011, 07:54 ]
Titel:  Re: drejepenne

gode eller de dårlige af dem. ?

Forfatter:  BjørnB [ 01 feb 2011, 10:10 ]
Titel:  Re: drejepenne

Du må da gerne lægge navn på begge typer.

Man tror måske at man har købt en pen fra PSI, men så kommer den fra et andet sted. Det har jeg oplevet. Jeg købte nogle stykker af samme slags, men ikke alle kom fra PSI.

Forfatter:  Rasmus [ 01 feb 2011, 10:14 ]
Titel:  Re: drejepenne

jeg har en del jeg har handlet i usa, til en markant højere pris end de billige fra PSI. og det er pengene værd syntes jeg.

Desuden har jeg brugt et par stykker fra Axminster de virker også som rimelige i kvalitet.

men hold jer fra de helt billige det er noget skrammel.

f.eks. de designer jeg plejer at bruge koster 2 $ mere i den gode kvalitet.

Forfatter:  kajesor [ 01 feb 2011, 10:47 ]
Titel:  Re: drejepenne

Er der forøvrigt nogen af jer, som kender et sted, hvor man kan købe reservdele? f.eks. drejemekanismen for sig, spidser for sig osv. Jeg har set clips tilbudt,samt div. rør, men ikke andre dele. Kunne man købe en bedre kvalitet drejemekanismer, kunne man jo skifte ud.

Forfatter:  BjørnB [ 01 feb 2011, 11:49 ]
Titel:  Re: drejepenne

Tror du det kan betale sig, Kaj?
10 penne koster 200,- i DK. Hvis du slagter 1, får du også en reservepatron i tilgift.

Forfatter:  Rasmus [ 01 feb 2011, 13:17 ]
Titel:  Re: drejepenne

det er lige det bjørn. De 10 for 200 er ikke 200kr værd. de er skæve i metaldelene mekanismerne virker ikke eller holder op med at virke, overfladerne falder nærmest af første gang de bruges.

Skal lige siges at jeg har stort set kun PSI penne. det er ikke mærket udelukkenden, det er lige så meget at det er de billige udgaver der er noget bras.

Forfatter:  kajesor [ 01 feb 2011, 23:20 ]
Titel:  Re: drejepenne

At slagte en pen, er prøvet, men ofte er det jo de samme ting, som skal skiftes ud, og så kan det let blive til flere slagtninger.
Iøvrigt har jeg "leget lidt" med mekanismerne i dag, og fandt ud af, at hvis jeg gav mekanismen en smule lampeolie, og bagefter motionerede dem, så kom de faktisk til at køre fint. Jeg ville egentlig have brugt petroleum, men det var der ikke noget af, men lampeolie er jo også en slags petroleum.

Forfatter:  BjoernA [ 01 feb 2011, 23:25 ]
Titel:  Re: drejepenne

Kaj,

Prøv hvid Vaselineolie til at smørre delene med. Ganske lidt, så burde det fungere. Petrolium, lampeolie etc. har det med at fordampe, og så er du lige vidt ;)

Forfatter:  kajesor [ 01 feb 2011, 23:27 ]
Titel:  Re: drejepenne

Jeg har ikke hvid vaselinolie, men det kan selvfølgelig anskaffes. Kan parafinolie bruges i stedet?

Forfatter:  BjoernA [ 01 feb 2011, 23:38 ]
Titel:  Re: drejepenne

kajesor skrev:
Jeg har ikke hvid vaselinolie, men det kan selvfølgelig anskaffes. Kan parafinolie bruges i stedet?


Nej, paraffinolie bliver til noget fedtet stas efter nogen tid, og smørrer dårligt.

Hvid vaselineolie (Borup Kemi) fås til en rimelig pris i 0,5 l flasker i de fleste dagligvareforretninger, og så er den ret handy til alle de små smørrejobs der altid dukker op i huset, døre som knirker, låger som går lidt trægt etc - og selv bildørene har godt at et dryp ind imellem, ligesom bildørens låse kører bedre med en dråbe eller to. :)

Forfatter:  stig bredsgaard [ 01 feb 2011, 23:49 ]
Titel:  Re: drejepenne

Det lyder som om spermacetolie ville være perfekt, hvid ikke det var så svært at skaffe nuomstunder.

Forfatter:  kajesor [ 02 feb 2011, 14:11 ]
Titel:  Re: drejepenne

Spermacetolie, ja hvorfor ikke. Jeg lærte i skolen, at det var den fineste olie, man kunne få til f.eks videnskabelige instrumenter, så den må da også kunne bruges til kuglepennemekanismer. Men er kaskelotterne forøvrigt ikke fredet. ;)
Jeg går snart ud på min daglige motionsvandring, så kan jeg passende få noget vaselineolie med hjem.

Forfatter:  BjoernA [ 02 feb 2011, 15:11 ]
Titel:  Re: drejepenne

Hvid vaselineolie er nok det noget af det nærmeste man kommer Spermacetolie - og så er den ikke fredet :lol:

Forfatter:  Agerbundsen [ 02 feb 2011, 15:23 ]
Titel:  Re: drejepenne

Taget fra olieguiden.dk:

Det er pudsigt hvordan et forældet begreb som “syrefri vaselineolie” kan hænge sådan ved, og søges på nettet får man da også en del hits, men nærmere eftersyn af de bagvedliggende produkter viser nogle kvaliteter som er væsentlig anderledes fra det oprindelige begreb. Nutidige “syrefri vaselineolie” skal snarere kaldes paraffinolie af farmakopé kvalitet eller mere rettelig “Medicinsk Hvid Olie”.

Det er også ofte at jeg har fået stillet spørgsmålet om en smøreolie eller smørefedt: “Er den syrefri”, og det korte svar til det er: “Ja”, og det er uanset hvilken smøreolie eller smørefedt som der er tale om – kort sagt: alle olieprodukter er “syrefri”.

Det er den samme parafinolie som bruges til BjørnA's polérvoks. Det kan være at den er billigere når den kaldes Vaselineolie.

Forfatter:  BjoernA [ 02 feb 2011, 15:44 ]
Titel:  Re: drejepenne

Bare for at rode gevaldigt rundt i tingene: Både paraffinolie og vaselineolie er kulbrintebaserede oliebaserede typer, men paraffinolien er en fraktion af vox, hvor vaselineolien er en "ren" olie - uden vox, og ikke istand til at danne vox - eller krystalinsk struktur ved ved rumtemperatur.

Vaselineolie er absolut ikke egnet til at få "indenbords" hvorimod paraffinolie har været brugt i rigtig mange år mod "hård mave". Den som smørrer godt - kører godt

Forfatter:  Kai Ingemann [ 03 feb 2011, 10:54 ]
Titel:  Re: drejepenne

Rasmus skrev:
det er lige det bjørn. De 10 for 200 er ikke 200kr værd. de er skæve i metaldelene mekanismerne virker ikke eller holder op med at virke, overfladerne falder nærmest af første gang de bruges.

Skal lige siges at jeg har stort set kun PSI penne. det er ikke mærket udelukkenden, det er lige så meget at det er de billige udgaver der er noget bras.


Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad de hedder, dem du beskriver som ikke er den billige udgave, medmindre man skal over i dem til Parker stifter o.l. :?:

Forfatter:  Rasmus [ 04 feb 2011, 07:49 ]
Titel:  Re: drejepenne

de hedder noget af det samme men jeg skal nok lige undersøge og fortælle hvad det er for nogen

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/