www.woodturning.dk

Hm. Rasmus sagde et eller andet sted, at vi bare skulle hælde billeder på.
Så jeg har taget ham på ordet.
Her er en historie om hvordan begyndelsen på en skål kan være.

Det er søndag. Fredag er gået med børnefødselsdag. Lørdag og det meste af søndag er gået med havearbejde.
Klokken er 22, og kone og børn er af vejen.
Så er det tiden at komme over i værkstedet, hvis der skal gøres noget denne weekend.

Min svoger i Karup har leveret et granstød, som har siddet i jorden fra stormfaldet i 1999 eller 2002 og til marts 2008. I hvert fald temmelig længe.
Træet er godt vådt og har ingen revner. Søsterhalvdelen har jeg allerede grovdrejet, og den er ikke revnet endnu.
Klodsen er let angrebet af svamp, men man kan godt dreje i træet endnu med skarpe jern.
Her er klodsen:

På med planskiven:

Så er klodsen savet til og sat på drejebænken. Motoren er drejet 90°, for klodsen er lidt for stor til at den kan være over vangerne.
("Don't try this at home", som de siger "over there". Klodsen skal være i god balance, ellers må man forsøge at holde trit med drejebænken, mens den danser rundt i værkstedet. Men man kan jo gøre sådan, sålænge man ikke har en af de store lækre maskiner, og hvis man ellers synes, at det er nogenlunde sikkert.)
Hvis klodsen ikke er i god balance, må man på den igen med saven. Det går altså ikke an at have en tung klods monteret på tværs af vangerne, så maskinen hopper rundt i værkstedet.

Klodsen er drejet rund.

Det midterste, som altid revner, er taget væk. Skålens overkant er defineret nu.

Så skal motorblokken vendes tilbage til normal, og man kan ånde lettet op.
Det mest risikobetonede er overstået nu.
Som sagt før, hvis klodsen ikke er i balance, er det en ommer. Hvis det ikke er så meget galt, bruger jeg nogen gange elhøvlen til at tage lidt hist og her.

(Og så kom der en rød besked: Kan ikke tilføje endnu en vedhæftet fil, 5 er det maksimale antal.)
(Jamen historien er længere. Hvad gør vi nu. lille du)?

Hm. Så må man jo "svare" på indlægget.
Og her i næste del af historien kommer der lidt om hvordan det gyldne snit kan hjælpe til at få formen god.

Så skal den sidste del af klodsen rettes op, og der skal laves en stor tap til planskiven.
Det er en tung skål, og træet er måske ikke så stærkt mere, så jeg vælger ikke at bruge spændepatronen, men at skrue klodsen på en planskive, når den skal udhules.

Frem med "det gyldnesnit tangen"
Skålens højde måles med tangen, og tangens lille gab viser hvor det øverste, lige stykke skal være.

Så skal skålens diameter måles.

Med diameteren opmålt i tangens fulde bredde, sættes mål af til skålens bund.

Så drejes en kurve mellem de to mærker.

Så er der gået to timer med at dreje, og skålen har taget form.
Venlig hilsen Jens.

Super jeg glæder mig allerede til resten af historien

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Glæder mig også til at se resten... og ikke mindst hvordan det stykke træ bliver ved med at opføre sig i bænken.

Er måske ikke helt tilhænger at binde mig til noget bestemt mål når jeg drejer. Er mere til at se hvad træet bringer og kan bære af form. Og måske er det endelige resultat også afhængigt af mit humør på det tidspunkt jeg drejer.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

det kan du have helt ret i. men det er faktisk en rigtig god rettesnor. hvis du tager et gammelt klassisk græsk tempel eller en anden bygning eller skulptur eller noget holder den meget ofte de mål jens benytter.... man kan jo altid bruge dem som rettesnor.. Prøv at lavet PHI målet på nogen ting der er pæne at se på, så vil du opdage det er det mål de meget ofte overholder.

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Tak for jeres svar.
Hvordan historien ender, véd vi ikke endnu, tingene skal tørre.

Kaj, jeg regner da heller ikke alting ud inden jeg går i gang ved bænken; men ind imellem er det sjovt og måske udfordrende at prøve at lave en bestemt form.

Det går forøvrigt noget hurtigere med at tørre grantræ, end jeg havde troet:
Søsterskålen blev grovdrejet 21/3-08 til en godstykkelse på 2,5cm.

Den vejede da 3000g, og fugtighedsmåleren viste mere end 35% vand.
Jeg har lige vejet den igen til 2150g og målt fugtigheden til 21%.
Den har altså tabt 850g på 24 dage ved at være i et uopvarmet værksted!
Skålen føles kold endnu, og den har ikke slået sig ret meget, så det er ikke tiden at gøre den færdig.

(Hvis man nu kendte rumfanget af sådan en skål...og er massefylden af tørt gran ikke ca. 0,5g/cm3...så var det jo ingen sag at regne ud, hvornår den var tør.)

Venlig hilsen Jens