www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Mere nybegynder (3600)
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=8022
Side 1 af 1

Forfatter:  Kathrina Martinsen [ 01 apr 2018, 21:20 ]
Titel:  Mere nybegynder (3600)

Hej :-D

Sikke et herligt forum! Jeg er ny i drejekunsten og har kun prøvet at dreje en enkelt gang, da jeg skulle dreje et par nye spindler til ryggen på en gammel stol, jeg var ved at samle fra stumper. Det var skægt! Og mere vil selvfølgelig have mere ...

Jeg er møbelsnedkerlærling, men drejning er ikke med i vores "pensum", så derfor må jeg nu selv ud at opsøge noget lærdom. Jeg har luret på diverse kurser, men de ligger typisk dårligt enten tidsmæssigt eller geografisk, da jeg også er alenemor til en pige på knap 3.

Derfor vil jeg høre, om nogen i en rimelig afstand (50 km) fra Frederikssund har lyst at give mig et kursus? Jeg betaler gerne, og jeg er høflig, velopdragen og renlig ;-) Og derudover er jeg nysgerrig og forholdsvist lærenem, har jeg ladet mig fortælle. Lørdage (hele dagen) og/eller søndage (efter middag) er umiddelbart de bedste tidspunkter for mig, hvis det skal være et forløb af nogle timers varighed. Det er umiddelbart det, jeg tror jeg ville få mest ud af.

Jeg vil fx rigtig gerne lære at dreje små æsker med låg. Og jeg har et herligt stumpelager, hvor jeg bl.a. har mahogni, zebrano, eg og røget eg - og måske noget wengé?

Jeg tænker, at jeg (især) har brug for at lære noget om selve bænken og dens opbygning og indstilling, hvilket værktøj hvornår og slibning af det (jeg kan naturligvis slibe stemmejern og høvle, men har aldrig prøvet fx huljern), langsdrejning vs tværdrejning (hvad og hvornår), drejning i vådt træ ... Men altså, mulighederne er jo uendelige, og jeg er helt klar over, at Rom ikke blev bygget på en dag :-D Så i virkeligheden skal jeg "bare" i gang ...

Da jeg skal arrangere pasning for min datter, er det noget, der gerne skal planlægges lidt ude i fremtiden. Så hvis der er nogen, der kunne have lyst at lære fra sig (eller kender nogen, der kender nogen), så fang mig gerne herinde.


De bedste hilsener,
Kathrina

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/