www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Spørgsmål vedr. Brille
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=5312
Side 1 af 1

Forfatter:  erling_j [ 05 jul 2014, 20:41 ]
Titel:  Spørgsmål vedr. Brille

Jeg er ved at lave en brille, noget i retning af dem, som Hans Peter eller Renè Friborg har vist. Den bliver med rulleskøjtehjul med 8 mm hul, og nu vil jeg gerne vide type og kvalitet for de bolte og skiver, som I har brugt, og hvor de kan købes.
Så vidt jeg kunne se har BjørnB også brugt rulleskøjtehjul til sin brille men jeg kan ikke se hvilke bolte der er brugt.
Ifølge det jeg i sin tid lærte om kuglelejer skulle de sidde på tappe med ret god pasning, men mindre kan vel gøre det.
Jeg havde heldigvis kopieret billederne da de blev vist. Hvor jeg dog savner de "gamle" illustrationer. Hvordan går det med at få dem frem igen?
Hilsen Erling_J

Forfatter:  Hans Peter [ 06 jul 2014, 12:03 ]
Titel:  Re: Spørgsmål vedr. Brille

Hej Erling.
Bolte og skiver købte jeg hos Biltema. de har både med sekskantede hoveder og til unbraco nøgler.

Forfatter:  erling_j [ 09 jul 2014, 19:55 ]
Titel:  Re: Spørgsmål vedr. Brille

Hej Hans Peter!
Tak for dit svar, desværre ligger Biltema ret upraktisk i forhold til hvor jeg bor.
Det jeg gerne ville vide er hvilken type eller kvalitet er de bolte du har anvendt?
Er det drejede bolte, eller kan alm. bolte bruges, det må være muligt, at få fat i de fleste kvaliteter her.
Det er specielt de 8 mm bolte, som hjulene skal løbe på, som jeg er i tvivl om, de andre kan vel godt være alm. bolte fra den lokale isenkræmmer.
Et billede af de pågældende bolte vil være udmærket.
Hilsen Erling_j

Forfatter:  ErlingSj [ 09 jul 2014, 21:44 ]
Titel:  Re: Spørgsmål vedr. Brille

En 8 mm bolt er kun 8 mm på halsen. Gevindet er mindre i diameter, så der vil dine hjul ikke passe.
Køb bolte med en lang nok hals, og skær dem til i en passende længde bagefter.

Hvis du ser på det tryk, der kommer fra hjulet går det radialt, altså fra centrum og udad. Bolten sidder på tværs af det tryk, og den er forhåbentlig sat gennem en holder på begge sider af hjulet.
Det tryk vil enhver bolt kunne klare uden hverken at bøje eller brække.
Sidder den kun fast på den ene side af hjulet, vil den blive udsat for et tryk, der vil forsøge at bøje den. Det er mere sandsynligt at holderen brækker, end det er at bolten bøjer - det afhænger af hvor kraftigt gods holderen er lavet af.
Men hvor skulle trykket komme fra?
Uden brille kan emnet komme i selvsving, så du nærmest ender med at dreje et gevind på det, men
de tre hjul sørger jo netop for at emnet ikke kommer til at lege sjippetov, så det er kun den smule ubalance, der måtte være i træet der påvirker bolten.
Du skal kun bekymre dig om at finde en bolt med en passende lang hals uden gevind, så har du ingen problemer uanset stålets kvalitet.

Forfatter:  turnersyndrom [ 09 jul 2014, 22:28 ]
Titel:  Re: Spørgsmål vedr. Brille

Hej, Erling.
På min hjemmelavede brille af 15mm krydsfiner sidder rulleskøjtehjulenes kuglelejer på alm. bræddebolte med et par skiver imellem.
Det har indtil videre holdt til mange projekter.


Hilsen Birger

Forfatter:  Hans Peter [ 09 jul 2014, 23:51 ]
Titel:  Re: Spørgsmål vedr. Brille

Jeg har lavet min brille på næsten samme måde som Birger, men med alm. stålbolte
og jeg har ikke haft problemer. Det er jo ikke det store tryk der kommer på lejerne,
de blot holde emnet i center.

Forfatter:  holzenhuler [ 10 jul 2014, 07:31 ]
Titel:  Re: Spørgsmål vedr. Brille

HEJ
Ingen grund til bekymring en 8mm bolt i 8/8 kvalitet klare på tværs ca 900kg og 1ooo kg på langs.
HZ

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/