| www.woodturning.dk http://woodturning.dk/forum/ |
|
| 3. kapitel om taksen http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=373 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Bjarne [ 05 jan 2009, 11:23 ] |
| Titel: | 3. kapitel om taksen |
Så kom der gang i bænken igen - og det skete med luft under vingerne! Først var der ægget der knak. Så dukkede kraniet op. Og i går lettede det hele. Endetræsdrejning når man skal dybt ned i enden af en stamme er hårdt og besværligt. Hvordan gør I? Jeg bruger normalt et velslebet u-rør 13mm, men ville så prøve det kraftige skrabejern model Raffan. Det var hurtigere og nemmere at bruge, indtil det gik så godt at det ikke gik mere. Det sagde "bang" og stumperne fløj om ørerne på mig. Jeg er ikke i tvivl om at det er både den nemmeste og hurtigste måde at grave ind i endetræ, men man skal som altid huske ikke at lade tankerne flyve, for så er der andet der også flyver. |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 05 jan 2009, 18:47 ] |
| Titel: | Re: 3. kapitel om taksen |
hej, Det er helt klart anbefalesværdigt at finde et roligt hjørne og så bande godt og grundigt for at få stumperne "ud af håret". vedr. forskellige jern til udhulning i endetræ: Jeg foretrækker selv (som du) et 12-13 mm rør, men sliber det med en temmelig lang "negl" og en markeret "spids" på neglen så jeg (tror jeg) har kontrol med spånen. Æg-vinklen er slebet til under 45 grader, og lannet er sat godt under centrum så jeg kan regulere spånen med skærevinklen. Det er nu temmeligt sjældent at jernet hugger i, og hvis det endelig gør det, bliver hugget sjældent så dybt at træet springer. Til den sidste afpusdning bruger jeg et skrabejern, også med en meget stejl vinkel, så jeg kan styre både kurve og spån relativt jævnt. Hvis kurven er meget stejl, og overgangen fra endetræ til at skære på tværs af fiberne er meget markeret, bruger jeg en skraber som er slebet med en runding på spidsen (radius ca. 2 mm). hermed bliver det muligt at holde en jævn belastning på jernet - også selv om skæret ligger ret langt fra lannet (mere end 5 cm). Er der andre som vil beskrive deres erfaringer med denne form for drejning - det håber jeg |
|
| Forfatter: | eljensen [ 06 jan 2009, 23:36 ] |
| Titel: | Re: 3. kapitel om taksen |
Hej Bjarne Det er rigtig flot det du får ud af dit takstræ, ja det med at lade tankerne flyve er lidt af et problem, men når man nu har det rigtig godt og hyggere sig, kan det ske at man laver en brøler, men så må man jo tage følgeren. MH eljensen |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|