Hej.
Vi har haft en lang fugtig periode, og nu er det også begyndt at være koldt både dag og nat, så der er grobund for kondensfugt alle steder.
Jeg kom til at kigge nærmere på min drejebænk og drejejern i dag. Vangerne på min drejebænken var så småt begyndt at få en små områder med et rødligt skær, så der er blevet olieret med slibesvamp (3M den grønne), en masse fed olie, og selv drejejernene har fået en tur med olie, slibesvamp og klude med olie.
Det her er ment som en venlig advarsel. Hvis I har bænk og værktøj opbevaret i et uopvarmet og uisoleret rum, så sørg for at forhindre rustangreb nu hvor fugten kommer snigende hele tiden.
Heldigvis er der ikke sket nogen skade... det var kun overfladerust i små mængder.
_________________ Venlig hilsen Kaj Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel
|