www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Båndsav
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=8295
Side 1 af 1

Forfatter:  Else Agerskov [ 06 feb 2019, 23:22 ]
Titel:  Båndsav

Jeg er nybegynder i faget, jeg overvejer at købe en båndsav. På en Masterclass YouTube-video fra Record forstod jeg, at han sagde man aldrig måtte save på tværs af en rundt stykke træ. Kan det passe? Kan da ikke være sådan, at man ikke må save på tværs af træet? Eller er det fordi den vil rulle, når man saver? Det må da kunne fikseres på en eller anden måde? Er da en af de ting, jeg synes jeg har brug for at gøre

Forfatter:  DenKedelige [ 07 feb 2019, 10:11 ]
Titel:  Re: Båndsav

Ja! Ikke bare kan det passe, men det er en af de hyppigste årsager til krøllede og knækkede båndsavsklinger og hvad deraf følger.

Når båndsaven møder kanten af et rundt emne, vil det trykke dén side af emnet ned mod savbordet med stor kraft og emnet vil rulle.
I få tilfælde bliver klingen bare skæv, i alt for mange tilfælde kører klinge og emne skævt af hinanden og går i stå med et hug.
I de værste tilfælde har brugeren sine hænder på et forkert sted, når emnet bliver vredet fremad-nedad.

Et rundt emne saves over på tværs ved at lægge det i en V-formet slæde, der forhindrer emnet i at rulle. Du kan se en simpel model her (forrest i billedet):

http://www.ttit.id.au/gadgets/SafetySle ... d-gear.JPG

Der findes masser af andre muligheder. Én af dem er at sømme et bræt for enden af det runde emne, så brædtets underkant er plant med savbordet. Også det forhindrer emnet i at rulle.

VH, Lars

Forfatter:  Else Agerskov [ 07 feb 2019, 15:58 ]
Titel:  Re: Båndsav

Tak for gode råd. Det er lige det med at se løsningerne - når man ikke har været håndværker hele sit liv!

Forfatter:  ErlingSj [ 10 feb 2019, 13:46 ]
Titel:  Re: Båndsav

Citat:
når man ikke har været håndværker hele sit liv!


Ja, eller sygeplejerske på en skadestue.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/