www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 20 apr 2024, 01:45

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15 dec 2018, 03:58 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Vedhæftet fil:
Første_hjemmelavede.JPG

Første hjemmelavede håndtag, lavet med første hjemmelavede mejsel og første hjemmelavede anlæg.

Træsort: Brændestykke. Det startede som 1/4 gren, og det eneste jern, der er anvendt, er mejslen. Messingring til lysestage. Overflade: valnøddeolie, købt på tilbud i Tyskland, husker ikke lige prisen.

Teknik: Drejet ved høj hastighed mellem to ringpinoler http://sminge.dk/search/?q=ringpinol. Mens klodsen var trekantet, var hastigheden kun så høj som mulig uden at hele huset rystede.

Anlæg: Fladjern på 10*40*300 mm. En stump til 20 kr. Rundjern Ø25 mm, ca 10 kr. Svejsningen bærer præg af, at det er mit første forsøg med TIG svejsning. Havde ikke tålmodigheden til at øve mig en masse på skrot. Jeg har stål til et (op til) 50 cm langt anlæg. Når jeg skal svejse det, vil jeg forsøge at lukke de sidste hulle på dette anlæg.
Jeg startede med at punktsvejse spidsen af stammen til anlægget, satte det på bænken mellem de to ringpinoler, og fik det med lidt venlig tvang til at passe præcist i begge ender. Derefter blev det svejset færdigt. Jeg ved godt, at metalfolk snakker om 1/1000 mm, når de snakker præcision, men det er jo trods alt til frihåndsbrug på en trædrejebænk, så et kvalificeret øjemål rækker, i hvert fald når skævheden spredes over 30 cm.
Svejsningen skal gøres bedre, hvorefter det skal have en gang grunder og grøn maling.

Mejsel: Arnestål på 10*40*330 mm. Dyrt stål fra Uddeholm til 690 kr for en meter, men der er jo så til 2 mere. Det stykke fladjern, der endte som anlæg, blev i første omgang slebet til mejsel. Selv om den var uhærdet, var den god at eksperimentere med, så jeg på forhånd havde en ide om hvordan arnestålet skulle slibes.

Min erfaring med mejslen:
Man kan ikke (længere) købe en mejsel, der er 10 mm tyk. Tykkelsen bestemmer længden af fasen, og det har stor betydning for, hvor let det er at arbejde med mejslen. Faktisk opfører den sig på mange måder som et u-jern, på grund af den brede fas.
Man kan heller ikke købe en 40 mm bred mejsel. Bredden giver plads til en afrunding af fasen i bunden, og tro mig, det gør alting meget lettere med den runding.
Jeg havde slebet skæret i facon inden hærdningen, efter hærdningen blev det lige slebet en gang til. Siden har jeg kun lige frisket skæret op ind imellem med en håndholdt diamant-slibesten, korn 600.

Jeg har hærdet de yderste 12 cm (med sikkerhed) + de næste fem cm (måske, det er svært at sige om varmen nåede helt op). Med det meget lille behov, der er for at slibe, vil jeg tro at det vil tage mig 20 gange min forventede restlevetid at nå igennem de 12 cm.
Det er uden tvivl muligt at finde et hærderi, som kan løse opgaven billigere en det, det koster at anskaffe en smeltedigel som min: https://www.ravstedhus.dk/pi/Smelteovn-bordeaux-rund-til-1-kg-220V-750W-temperaturstyring-1100%C2%B0_2185455_111377.aspx, men det er jo ikke helt så sjovt.

Ud over det beskrevne, har jeg brugt en metalbåndsav til diverse afkortninger og skrå endder, en lille manuel metalfræser til anglen på mejslen og en 45° vinkel på toppen af anlægget. Endelig slibning af diverse kanter er sket på en 1m stationær båndpudser. Alt det kunne være lavet med en vinkelsliber.


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 dec 2018, 08:30 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Som sædvanlig, en interessant beskrivelse. Det er dog ikke helt rigtigt at mejselstørrelsen du ønsker ikke kan købes. Se her:

http://thompsonlathetools.com/product-c ... /scrapers/

http://thompsonlathetools.com/product-category/skew/

Det er godt nok "blanks", som kræver en hulens masse slibning, da stålet er hærdet og tempereret. Til gengæld, er det nok det bedste stålmateriale der findes.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 dec 2018, 11:54 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Hvor på siden ser du tykkelsen?

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 dec 2018, 12:13 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
ErlingSj skrev:
Hvor på siden ser du tykkelsen?


Den ser jeg ikke på siden, bortset fra en enkelt, men har dem selv. Jeg tror jeg husker at de brede var nominelt 3/8" (10 mm), men i realiteten tylkkere. min - nok meget subjektive - fornemmelse er også at de vibrerer mindre end andet stål. Måske på grund af sejhed/hårdhed kombinationen, men måske også at de er sintrede.

SCRAPERS… We have monster scrapers… 12 inches long 1/2 in thick 1-1/8 wide for the largest bowls - fra forsiden.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team