Hej forum
Lad mig starte med at sige at jeg synes at promat laver noget fantastisk drejegear. Og jeg er stor fan af det. Jeg har oven i købet en ældre Holger Kristiansen drejebænk opgraderet med Frekvensomformer.
Når det så er sagt, så er jeg mildest talt utilfreds med den tavshed jeg er blevet mødt med.
Jeg har haft bestilt et sæt buede stikstål til min drejebænk, og dagen efter modtog jeg en ordrebekræftelse fra promat. Efter fem ugers venten, skriver jeg en mail til promat, uden at få svar.
Efter seks uger prøver jeg at ringe til promat seks gange på to dage, hvor den går på tlf. Svarer. Jeg mailer, indtaler på tlf. svarer og skriver sms, som det anbefales på tlf. svareren. Jeg hører intet.
Jeg beslutter at afbestille ordren, så jeg mailer igen, sms'er igen og indtaler besked igen, hvor jeg ønsker en skriftlig accept på min afmelding af ordren. Jeg hører stadig intet.
Jeg synes det er enormt ærgerligt at servicen er så ringe, når man nu har så godt et navn og produkt.
Mvh.
Peter
|