En Ramatør har normalt et meget specielt spindelgevind, 29,75x 14.
Det er der ingen moderne spændepatroner, der passer på.
Hvis du kigger på Sminges hjemmeside, kan du finde denne adapter:
http://sminge.dk/search/?q=ramatør
Bemærk, at den passer bagi en bestemt type Vicmarc-patron med M40-gevind, ikke standardudgaven.
En adapter til standard M33x3,5 kan laves men på en lidt anden måde. Forskellen på Ramatørgevindet og M33 er ikke stor nok, til at man kan lave en adapter, der er Ramatørgevind indvendig og M33 udvendig, så derfor er adapteren længere og stritter lidt ud fra spindelen. Ikke noget problem til almindeligt brug, og så har du frit valg imellem en række forskellige mærker spændepatroner.
Ring til Allan (
http://www.sminge.dk) eller til Michael (
http://www.promat.dk), de ved alt, hvad der er værd at vide om Ramatør og gevind og begge steder får du god rådgivning og service.
Firkloen på billedet er ikke specielt egnet til trædrejning i almindelighed.
VH, Lars