www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Slibeopstilling til slibning af drejestål sælges - SOLGT
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=7766
Side 1 af 1

Forfatter:  Flintinge [ 03 aug 2017, 13:23 ]
Titel:  Slibeopstilling til slibning af drejestål sælges - SOLGT

Til salg:
Setup til slibning af drejejern bestående af:
Bosch bænksliber GSM175 ~kr. 2.500
Tru-Grind Sharpening System ~kr. 1.200
Tormek BGM Benchgrinder Mounting Set ~kr. 450
Tormek Toolrest ~kr. 200
2 Pink korn 80 slibesten, den ene helt ny (175x25x32) ~kr. 400
1 Hvid korn 80 slibesten (175x25x32) ~kr. 200
2 Grå korn 60/80 slibesten (175x25x32) ~kr. 100
2 diamantafrettere (brugte) til slibestenene ~kr. 200
Samlet anskaffelsespris ~kr. 5.000

Delene er monteret på et solidt spånpladefundament på 4 gummifødder, som vist på billedet og beskrevet i detaljer på: http://www.krattet.dk/03_00_tools.php#Item_03. Du er selvfølgelig velkommen til at kikke forbi og se og afprøve setuppet selv. Du finder min adresse på: http://www.krattet.dk

Det hele er til salg for kr. 3.000
Har du kun brug for bænksliber + alle slibesten + spånpladefundament tilpasset Tru-Grind og Tormek Toolrest, er prisen kr. 1.500

Slibeopstillingen har været anvendt i 3 år, men er i fuldt funktionsdygtig stand og kan bruges i adskillige år uden problemer.

Årsagen til salget er, at jeg er ved at opbygge et tilsvarende system blot med 200 mm CBN slibehjul i stedet for de sten, der er monteret på det gamle setup.

Venlig hilsen

Trædrejeren i Krattet

Forfatter:  xang1972 [ 04 aug 2017, 17:19 ]
Titel:  Re: Slibeopstilling til slibning af drejestål sælges

hvad for et cbn hjul køber du ?

Forfatter:  Flintinge [ 05 aug 2017, 11:05 ]
Titel:  Re: Slibeopstilling til slibning af drejestål sælges

Sandsynligvis 2 standard 200x25x1 1/4" CBN slibehjul fra The ToolPost. Jeg har korresponderet flittigt med indehaveren (?) Peter Hemsley, som er en meget vidende og yderst hjælpsom person. Bænksliberen er en slow-running (1.400 rpm) fra Axminster. Så jeg går med krydsede fingre og håber, at det hele kommer til at passe sammen - og ikke mindst, at det vil opfylde mine forventninger. Mit gamle system har fungeret perfekt og uden problemer i de 3 år jeg har drejet. Den eneste ulempe har været den idelige dressing af slibestenene for at undgå blå-anløbning af drejestålene - med det kedelige støv som resultat.

Forfatter:  Agerbundsen [ 05 aug 2017, 14:00 ]
Titel:  Re: Slibeopstilling til slibning af drejestål sælges

Flintinge skrev:

Du vil finde ud af at CBN hjulene også laver en del meget fint sort støv. Det er det metal du sliber af jernene. Da partiklerne er meget små, finder de ret langt væk fra bænksliberen. Jeg løste det meste af problemet med en billig støvsuger fra Onkel Harald eller Biltema, og satte den til at starte på den samme kontakt som bænksliberen så den grimme lyd stopper når du holder op med at slibe. Godt med sug på en lille manifold, forbundet til sliberen - plastikrør, krydsfiner eller hvad du nu har.

Forfatter:  DenKedelige [ 05 aug 2017, 22:17 ]
Titel:  Re: Slibeopstilling til slibning af drejestål sælges

Jeg har stort set intet sort støv i omløb efter at jeg har flået et par neodym-magneter ud af gamle harddiske og sat dem på Slibetten nær gerningsstedet.

VH, Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/