Priserne er lidt anderledes end på loppemarkeder men du kan købe nye værktøjer på
http://www.fine-tools.com jeg har bestilt derfra flere gange og kan stærkt anbefale dem, de er konkurrence dygtige på både udvalg, pris og service.
De gamle Bacho stemmejern (dem med træhåndtag) er ret gode hvis du har nogle gode slibesten. De bliver hurtigere sløve end de krom-vanadium stemmejern de laver i dag, men til gengæld bliver de skarpere og det er lettere at slibe dem. Gennemsnitsprisen for sådan et jern på loppemarked er 10-15kr pr. stk og det er inklusiv rust og patina

Håndtagene kan du skifte ud med hvad som helst, jeg har nogle jeg bare har slået i et forboret hul i et stykke af en bøgegren, de virker lige som de skal.
Helt alternativt kan jeg også anbefale stemmejernene fra ALDI (de har dem en gang om året). De kommer i en pakke med 4 til omkring 80kr. Det er krom-vanadium stål med askehåndtag. De er grimme når de kommer ud af kassen, men hvis du sliber alle mærkerne fra fabrikken af og polerer dem, så har du et livstidsværktøj til under en tyver. LIDL har også haft et lignende sæt i deres sortiment sidste år, dem har jeg ikke testet, men jeg vil tro at de kommer fra den samme fabrik.
Når det kommer til vinkler så vil anbefale dig at betale dig ud af det én gang for alle. Køb en Starrett kombinationsvinkel, den koster ca. 700kr, men så har du også 90 grader hver gang om det er 5 eller 35 grader varmt der hvor du arbejder, for ikke at tale om hvor behagelig den er at arbejde med.