Drej7700 skrev:
Jeg ønsker til at begynde med at kunne dreje skåle, vaser samt dekorationer til evt. stearinlys.
Hej Martin.
Som du kan se af de andre svar, er det meget svært at rådgive dig.
Hvis du gerne vil lære at dreje, prøve at lave nogle ting, og se, om drejning er noget for dig, så start med en brugt maskine i det prislag, du kan/vil ofre på forsøget.
Går det godt, finder du måske ud af, at du vil have en større og bedre maskine senere, men tro mig, der er også på en lille bænk mange muligheder, så du har god tid til at spare sammen.
Du kan ikke for de penge og med din manglende kunnen lave store skåle og fade, som fx. Alan Christoffersen gør i, men du kan lære at lave skåle, dreje sjove ting og sager, arbejde i vådt og tørt træ, lære en masse om finish, og når du så om et år eller to løber tør for muligheder, tja så har du allerede gennem dette forum lært andre drejere at kende, har læst om deres maskiner osv., så du står bedre i valget af en ny maskine til den tid.
Hold dig fra de helt billige maskiner - de er ikke stabile nok til at arbejde ordentligt på.
Kig efter om spindlen (den aksel du spænder emnet op i) har enten et gevind der hedder 1"x8 eller 33x3.5 mm. Har den det, kan der købes mange standartværktøjer til den.
Pinolhøjden er den afstand der er fra vangerne (den vandrette krop på bænken) til centrum af det emne du drejer. Jo større tal, jo større skåle kan du lave på bænken.
Det vigtigste værktøj efter min mening er en klopatron. Kan du finde en brugt maskine med patron, er du godt kørende. Man kan lave skåle uden klopatron, det er bare meget mere besværligt, og nærmest umuligt for en begynder (med mindre man kan leve med skruehuller i skålens bund).
Der er en ret direkte sammenhæng mellem kvalitet og vægt. Jo tungere en bænk er, jo mere stabil vil den være at arbejde med. En bænk på 30 - 50 kg med en længde på 1m er lavet af det rene blik.
Der er også en direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet. Der
er mærker, man betaler for, men slet ikke så udtalt, som når det drejer sig om tøj eller biler. Som hovedregel er de dyrere maskiner med et kendt navn lavet af lidt kraftigere gods, de har lidt bedre lejer og motor, og de kan køre lidt flere år.
Jeg har en MC 900. Den koster i dag ca 2600 kr, men inden den for alvor bliver sjov, skal du som minimum have en baracuda patron til 820 kr at spænde på den, og nogle jern at dreje med.
Trædrejerbutikken har en pakke med bænk, patron og nogle drejejern til 4500 kr
http://www.traedrejerbutikken.dk/?p=pro ... Drejejern-og det er nok et minimum, hvis du vil kunne det hele, om ikke andet så i lidt begrænset størrelse.
Søg på youtube efter wood, lathe eller bowl, så dukker der nogle videoer op, du kan blive klog af at se. Der er et hav af forskellige at gå i gang med.