Asger--P skrev:
Det jeg ikke forstår er hvorfor de tre spoler tror at deres ene ende har fat i nul når den i virkeligheden blot har fat i de to andre spole ender, - og hvorfor det ikke begynder at ryge forstår jeg da slet ikke.
En spole er at sammenligne med en modstand i forbindelse med vekselstrøm.
Når fasen L1 går igennem spole 1 rammer den jo ikke faserne L2 og L3 direkte, den skal først igennem hhv. spole 2 og 3, som begge giver modstand. Derfor ingen røg i værkstedet.
Jo mere L1 er i plus, jo mere er L2 og L3 i negativ, og mødestedet bliver derfor hele tiden NUL. Når L1 er i nulpunktet er L2 og L3 lige meget over/under nulpunktet, så summen af dem stadig er nul.
Men i virkeligheden løber strømmen jo ikke gennem spolen, den løber ind i den, og bliver omdannet til varme og magnetisme. I en pære bliver den til lys og varme, i en kompressor til tryk og varme.
Hvis du tænker lidt over det, så kan du have tre sikringer, en på hver fase. Alle tre deler samme NUL ledning. Hvis strømmen fra hver fase skulle løbe hjem til elværket gennem nul-ledningen, skulle denne jo være tre gange så tyk som hver af faserne. Det er den ikke. Faktisk er den der slet ikke i højspændingsmasterne, de har kun de tre faser, jorden klarer NUL.
(Det her overraskede også mig, da jeg lærte det i forbindelse med at et andet medlem opdelte sine stik i værkstedet på forskellige faser.)
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
