www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Nyt skaft til gammel Rådvad smørekniv......
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=13&t=7762
Side 1 af 1

Forfatter:  Agerbundsen [ 30 jul 2017, 11:04 ]
Titel:  Nyt skaft til gammel Rådvad smørekniv......

Ja, ja, jeg ved godt at den ikke skulle have været i opvaskeren, men det har den altså. Så dèr.

Skæftet er efterhånden så bleget og mørt efter utallige opvask, så det må skiftes. Kniven er mindst 10 år gammel, og bruges tit, så den har været i maskinen mere end 100 gange.

Det nye skæfte kommer også i maskinen! Så er spørgsmålene:

1. Er der noget bestemt træ der kan holde til det? eller

2. Hvordan og med hvad kan træet imprægneres så det kan holde så længe som muligt?

Forslag modtages gerne.

Forfatter:  Erlinger [ 30 jul 2017, 21:31 ]
Titel:  Re: Nyt skaft til gammel Rådvad smørekniv......

Denne gamle kniv var en min mormor fik, efter hvad jeg fik fortalt, før krigen.
Og når kniven var sløv, blev den slebet på bagtrappen.
Og da jeg fik den omkring 1990 var skæfte brikkerne løse og i meget dårlig stand.

Jeg har givet den nye brikker af ostindisk palisander, men min kommer heller ikke i opvaskemaskinen.
Min erfaring er, at træ ikke holder, hvis det kommer i opvaskemaskinen.

Men elles kunne træsorter som Pokkenholt, Cocobolo og Ipe’, være muligheder.
Det er nok mere et spørgsmål om, hvor afhængig du er af, at kunne lime.
Hvis der kun skal nittes, kunne Teak og Bubinga også være muligheder.

Forfatter:  peters drejeri [ 31 jul 2017, 07:07 ]
Titel:  Re: Nyt skaft til gammel Rådvad smørekniv......

Vi har smøreknive fra IKEA lavet i enebær de kommer altid i opvaskeren og det sker der intet ved de er blevet vasket langt over 100 gange.
Når det så er sagt ved jeg ikke om de ville reagere anderledes hvis de er monteret med et stykke metal imellem

Vh Peter

Forfatter:  kajesor [ 31 jul 2017, 17:54 ]
Titel:  Re: Nyt skaft til gammel Rådvad smørekniv......

En lignende kniv havde min mor også, og den blev slebet på præcis samme måde. Man var nøjsom dengang.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/