Agerbundsen skrev:
Efter spisningen fik nogle forsøgt at redde nogle tidligere våddrejede skåle med mere eller mindre held.
Den skål JoeP arbejdede på var revnet, og det lykkedes ikke at redde den øverste del af den. I stedet gik Joe i gang med at demonstrere forskellige teknikker på den. Jeg fik en del tip og ideer med mig hjem efter at have set på det arbejde.
1. Den tap skålen blev grovdrejet på var blevet oval. Joe viste, hvordan han med en klods/plade inde i skålen og pinolen som styr udvendigt, kunne dreje en ny, lige fod.
2. Forsøget på at lime en revne i skålen kiksede, skålen revnede et stykke ned, og Joe valgte så at bruge den nederste del til at demonstrere flere teknikker.
3. Ideen med at dreje siden tynd 10-15 mm ned, og lægge en kant der, så det så ud som om der var en skål i skålen var ny for mig. Det affødte lidt snak om design, bredden på skålens kant og den indre kant osv.
4. Der blev slebet med et værktøj, som jeg aldrig har set i brug. Den kom straks med på min ønskeseddel. Denne type, men ikke lige den model:
http://sminge.dk/10-drejning-23/16-slib ... ndtag-204/)
5. Soklen blev drejet skråt indad i toppen (op mod skålens bund) med en shadow-maker. Igen noget der var interessant at se, og som medførte en del kommentarer omkring stålets slibning, kantens dybde osv.
6. Bunden af soklen fik også lige nogle kanter med shadowmakeren, inden den sidste lille tap med pinolhullet i blev brækket af. Jeg har set den udsmykning på billeder her på forum, men aldrig set den udført i den virkelige verden.
Skålen blev ganske rigtigt ikke gjort færdig, men det har jeg flere der nu kan blive, og som sådan var den en stor succes.
Den skål BjørnA drejede gav også anledning til meget snak om bænken, så mon ikke at der også faldt nogle ideer ud af den undervejs.
Selv parkeringen var helt i top - den var gratis.
Det eneste, der var helt galt den aften, var annonceringen af, at næste gang sikkert først bliver en gang i oktober. Det er der godt nok længe til.