www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Rangler ;o)
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=984
Side 1 af 1

Forfatter:  B V Hansen [ 21 jan 2010, 02:48 ]
Titel:  Rangler ;o)

Så har den stået i Ranglens-tegn de sidste par dage. ;)

Jeg har prøvet at lave 2 typer af rangler, en type med ringe og en anden med glaskugler.
På de første med ringe jeg har lavet, er ringene nok for spinkle og skarpe til at helt små børn skal have dem. Men på de sidste rangler er jeg blevet bedre til at lave ringene tykkere. :)

Ranglerne med glaskuglerne er faktisk ganske sjove

De har allesammen fået koldpresset linolie og bivoks.

Forfatter:  victor1702 [ 21 jan 2010, 08:03 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

hvordan har du lavet dem med glaskuglen?
vh
victor

Forfatter:  Gunnar Langemark [ 21 jan 2010, 08:41 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

Det er nogle dejlige rangler, men en pædagog ville nok være opmærksom på at sådan en glaskugle kan komme det forkerte sted hen (i halsen) hvis træet giver sig. Så vær sikker på at der ikke kan knække et stykke af træet.
Jeg vil ikke ødelægge din glæde, men når man har med små børn at gøre til daglig så tænker man på sådan noget.

Forfatter:  B V Hansen [ 21 jan 2010, 13:33 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

Hej Victor.
De er drejet af 2 stykker.
Først drejer jeg toppen næsten som en paddehat.
Derefter drejer jeg så håndtaget, hvor jeg bore et hul til at lime toppen fast i.
Du skal bare huske at putte kuglerne i inden du limer stykkerne sammen. ;)

Forfatter:  B V Hansen [ 21 jan 2010, 13:38 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

Hej Gunner.

Tanken om at de kan gå i stykker har også strejfet mig, især hvis de bliver kastet hårdt i gulvet.
Men what-ever.. :!:
Jeg tror egentlig også at kugle-ranglerne henvender sig til lidt større børn, da man kan få vældig go’ fart på kuglerne hvis man ryster ranglen rundt på den rigtige måde. :lol:
Så hvis der er nogle der vil have en kugle-rangle må de jo forklare den lille, at de ikke skal æde kuglerne hvis de falder ud. :evil:

Forfatter:  stig bredsgaard [ 21 jan 2010, 20:50 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

Jeg synes, dine ringe er noget kantede at se på.
Måske er det mig, der er pernittengrynet, men jeg mener, at hvis man skærer en ring igennem, bør profilen på snitfladen være rund.
Desuden bør der ikke være brænd eller skrabemærker efter værktøjet på dem.

Det er for at undgå det, at jeg bruger et ringtool istedet for en drejekrog.

Toppene på ranglerne, der hvor du har stukket dem af, ser osse noget flossede og skrabede ud.
Prøv at dreje ranglen ind, som det allersidste, til den sidder på en lillebitte bid træ i begge ender. Puds forsigtigt i enden på ranglen, stop bænken, tag ranglen ud og snit den lille tap af med en skarp kniv.
Så kan du nemt håndpudse dig frem til en god afslutning på ranglen.

Forfatter:  victor1702 [ 21 jan 2010, 21:02 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

hvad er en ringtool evt link?

Forfatter:  stig bredsgaard [ 21 jan 2010, 21:22 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

Victor, hvad med at prøve google før du spørger mig?
Jeg prøvede lige at slå " ringtool" op og fik 777billioner links ( sådan rundt regnet!).

Forfatter:  victor1702 [ 21 jan 2010, 21:51 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

ja ok da jeg søgte på tingtol kom der ca 300 fordi jeg ikke kan læse engelsk
fandt ud af at det er ringstål
da jeg så sågte på det fandt jeg ud af at det er en lukket ring så er mit spårgsmål hvordan kan du få en ring ud med det?

Forfatter:  stig bredsgaard [ 21 jan 2010, 22:44 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

http://www.hartvilletool.com/product/12103

Det er sådan en fyr her!

Forfatter:  Bjarne [ 21 jan 2010, 23:56 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

Det kan da godt være at dine ringe er lidt kantede og tynde.
Men du har godt nok fået "ringe-træning".
Du ved vist også selv hvad der er skidt og hvad der er kanel.
Der skal en del skidt til før du får lavet kanel.
Lyt til rådene der er givet. Jeg plejer at sige, at når man skærer ranglen af, skal man skære ind til tændstiktykkelse!
Bruger du mejsel til at skære af med? Dette er god mejseltræning.
Bjarne

Forfatter:  B V Hansen [ 22 jan 2010, 12:17 ]
Titel:  Re: Rangler ;o)

Hej Venner.! :)

I har helt ret ang. ringene de både kantede og tynde, men de bliver da heldigvis stille og roligt bedre og bedre :)
Og som sagt, så skal der jo en del skidt til før man har kanel.
Det er alletiders med jeres kritik og de gode råd der følger med, det er jo lige netop derfor jeg sætter billeder ind . ;)
Og bestemt ikke i den tro, at jeg kan imponere nogle af jer garvede gutter Hi-hi.! :lol:
Tværtimod, for hvis man ikke bliver gjort opmærksom på sine fejl, bliver man vel heller ikke bedre..

Men jeg syntes godt nok stadigvæk det er svært, og jeg er ikke meget for at indrømme at det er et ringtool jeg har brugt til at stikke ringene af med. :oops:

Det er også en mejsel jeg har brugt til at stikke ranglerne af med, og til skære tappen af bagefter. :oops:
Generelt syntes jeg at de tilbage blivende tappe på enderne af et emne er svære at få væk, selv om jeg stikker helt ned til tændstiktykkelse. :?

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/