www.woodturning.dk

Lige en lille vase jeg lavede. Den er omkring 35 cm høj. Træet var meget vådt og den slog sig derfor Det var min først opgave med en "lukket" form. Den er solgt til min tidligere efterskole.

_________________
- Søren Leegaard F.

Hej Leegaard
Jeg har kikket billederne igennem, med de forskellige arbejder du har lavet.
Jeg syntes det ser godt ud, du har tilsyneladende styr på både formgivningen og overflade finish.
Flot arbejde.

Quebec

Mange tak det er altid dejligt med nogle komplimenter, for ting man går op i.

_________________
- Søren Leegaard F.

det er gode og fine ting du har lavet, men et lille men, du evt. kunne overveje er at kigge lidt nøjere på hvilken oliebehandling - evt. + hvilken voks overflade du ønsker.

du laver et rigtigt pænt stykke arbejde med drejningen/formgivningen, men det trækker lidt ned i karakterbogen at du sikkert pudser lidt for kraftigt og at du ikke får "mættet" træet jævnt efter pudsning. det ses mest på den angrebne bøgeskål. der kan du let se at træet er ujævnt mættet, og det er lidt synd, og hvis foto's ikke snyder alt for meget er det et gennemgående "problem", som du måske ville ønske at arbejde lidt mere med.

Overfladebehandling er noget af det sværeste at arbejde med, specielt når drejejernene ikke lige gør hvad man vil, ikk

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Ja er godt opmærksom på mit problem med overfladebehandlingen. Men hvad skal jeg gøre? jeg har jo givet den olie, men er det fordi de ikke får nok?

Men ellers tak

_________________
- Søren Leegaard F.

Hej Leegård.
Det er spændende projekter du viser.
Bliv ved med at vise frem, men vis i små bidder.
Vi kan slet ikke klare at kommentere så mange projekter på en gang.
Generelt ser det godt ud, måske kommer der senere kommentarer til de enkelte indlæg.
Hvis der er problemer med finishen, så læs eventuelt nogle af indlæggene i afdelingen om finish, der er masser af gode råd. Umiddelbart ser din finish ikke så værst ud.
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Jeg er meget enig med Bjarne ... vis lidt af gangen.

BjørnA, jeg kan ikke se hvor den vase er pudset i stykker. Der er både kant og det hele.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Det der med at pudse "i stykker" er nok en af de "fejl" vi alle har prøvet (jeg selv utallige gange). man kan jo sagtens pudse sig til skarpe kanter, jævn overflade etc, men det "afslører" jo sig selv når man påfører olie/lak/bejdse etc. Så bliver det hurtigt klart hvor man har "pudset død", træet vil simpelthen ikke opnå mætning, og det bliver ved med at suge punktvis, og efterlader dermed en "skjold" som senere kun kan "dæmpes" med en relativ tyk voksoverflade, og en solid pollering. Så ser det såmænd pænt ud i en måned eller to, men så falder glansen igen og "skjolerne" træder frem. Suk.

Forskellen ligger i at lære sig at dreje fiberne af sådan at de ikke sidder og "blafre" på enkelte punkter, netop fordi de næsten er umuligt at pudse dem ordentligt ned. De bliver godt nok kortere efterhånden, men er stadig længere end det omgivende træ hvor de er skåret væk.

Det er egenligt først nå overfladen er HELT jævn at man kan begynde finpudsning, og dermed ende op med den utrolig flotte finish vi alle drømmer om. Prøv at kigge på Stigs skål han brugte som gave i USA. Den finish er "lige i øjet".

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Har aldrig oplevet at man kan slibe/pudse træ i stykker ... heller ikke med hensyn til overfladebehandling.

Til gengæld har jeg oplevet at man ikke får pudset godt og grundigt nok, når man først er gået i gang med de pokkers sandpapir.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

hej kaj,

Næste gang du står og pudser - bander, sveder lidt over at det ikke helt vil som du gerne vil have det skal ende med, så lad lige være med at bebrejde sandpapiret.

Træ er jo noget "underligt" noget, der er intet som er ligesom plastik, vel, fint ensartet, samme vægtfylde hele vejen igennem, samme struktur - det betyder ikke noget om man drejer/skær den ene eller anden vej, og en fintandet fil er lige så god som sandpapir - hvis ikke bedre.

trods alt: man holder sig til mantraet: Puds først den ene vej- så den anden vej : hen til kommoden og tilbavs igen, og alligevel slider man pæne mængder sandpapir/lærred op, for til sidst at nå et punkt hvor det "begynder at ligne noget". Så tørrer man sveden af panden, lader være med at kigge på alt det sandpapir/lærred som ligger i en udslidt/glatpolleret bunke, hvor kornene er lige så runde som kugler, og man har brugt en god mængde tid - og en pæn sum på at nå resultatet - som men jo nok alligevel syntes man burde kunne nå på en bedre måde, ikk


Nu er der jo enorme forskelle - selv i det enkelte stykke træ, og som du jo selv kender det (jeg forstod du selv har arbejdet i træindustrien) drejer det sig om skarpe jern, høj hastighed på kutteren og ved pudsningen at sørge for at få spånen væk fra pudsebåndet.

Netop på dette punkt rammer man vores (trædrejerenes) svageste punkt. Når vi pudser holdes pudsepapiret/lærrredet relativt stille (selv om man tror det modsatte) og "kornlaget" fyldes lynhurtigt op, og pudsekvaliteten falder drastisk. man prøver at banke støvet ud af papiret, men det bliver aldrig rigtigt rent da div harpikser/olier/fugt sætter sig fast.

I samme øjeblik man når det punkt, er det at pudsningen begynder at blive et potentielt "marreridt", og det er på det tidspunkt man begynder at trykke for hårdt, trykke i punkter, trykke i drejeriller osv - og sveddråberne langsomt begynder at samle sig på panden.

Stig skrev et sted noget om hvordan han havde lært sig at bruge et jern: Træning-træning-træning og endnu mere træning. problemet for os amatører er jo bare at man ikke sætter de nødvendige timer af til at lære at undgå alle de "drejerfejl" som adstedkommer alle de pudsefejl som folk oplever.

På den hyggelige undervisningsdag hos Joe-P viste Stig netop de grundlæggende metoder - og netop punktet: man sletdrejer så pænt at man kun behøver en let slibning med korn 280 (240) - og korn 380/400 for at frembringe den overflade som er egnet til en ordentlig overfladebehandling.

(Jeg ved godt at mange foretrækker at bruge "et hav" af forskellige kornstørrelse, måske helt op til korn 1000, og det er jo den enkeltes valg, Ikk, det kan bare udvikle sig til et nyt "marreridt" hvis drejebænken ikke er istand til at løbe begge veje)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Et langt stykke hen af vejen har du ret Bjørn.

Jeg tror mange begår den fejl at de pudser for hårdt, så støv, olier og alt andet brænder fast i sandpapiret.
Og selvfølgelig er det vigtigt at emnet er drejet, med et skarpt jern, og med fine spåner, og så glat en overflade som overhovedet muligt.

Når jeg siger "pokkers sandpapir", er det fordi jeg ikke selv gider alt det pudsen.

For mig er det ikke afgørende at bænken kan køre begge veje ... det er en fordel, men som man siger "Nice to have - no need to have." Jeg har i tidens løb pudset tusindvis af emner på bænke der kun, kunne køre en vej, med et ganske rimeligt resultat. Sandpapirets kvalitet er også vigtigt. Og ikke alt sandpapir er lige godt til at bruge på drejede emner.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

grundlæggende findes der jo typer pudsekvalitet: 1: Åbent korn typen, som er beregnet til "tørre" træsorter. Disse typer er typisk limet med en Melaminlim/urealim, som giver en ret stiv papir, som kan være svær at forme, og som ikke er særligt varmeresistnt. Hvis disse typer bliver lidt for varme er der en tendens til at kornene slipper , og så er det stykke papir færdigt.

2: den anden type er det men kalder "Closed crain (grain = korn i denne forbindelse). Disse typer er typisk limet med en phenollim som faktisk indeslutter slibekornene. disse typer er mest til "fede træsorter" - typer med højt olieindhold.

3: Slibemiddel med stof/vævet/flexibel baggrund (lærredsbånd) er typisk limet med phenollim og er af den "åbne type". Dissebånd er typisk beregnet til at slibe metal - ikke træ, men kan bruges uden det store besvær bare man sørger for at holde den slibende overflade grundigt ren mens man bruger det.

Bånd med lærredsbagside løber meget hurtigt varme på grund af at pudsestøvet særdeles let trykkes ind imellem pudsekornene.
man skal ikke glemme at disse bånd grundlæggende er lavet til metalslibning hvor spånerne forsvinder som meget fint støv eller gnister.

Bånd med lærredsbagside er jo rare at bruge fordi det er nemt at forme dem efter de kurver vi drejer, men faktisk er det langt bedre at bruge en papirtype som er lavet til at pudse træ - og vel at mærke at man vælger den korrekte type efter om man skal pudse "tørt" eller "fedt" træ.

Al det bøvl med pudsning er netop det som får mig til at gøre en masse ud af at forsøge at dreje en overflade færdig - så jeg kan reducere pudsningen maximalt, men - suk - det er en lang process at beive dygtig nok til det.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Og så skal den her tråd vist ikke udvikle sig til en afhandling om sanpapir og pudsning.
Upppppsss, jeg kom vist selv for godt i gang.

Bjørn A. Der er noget sandpapir, hvor man tror det er limet med tapetklister. Kornene forsvinder bare man nyser i nærheden af det.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Når man har snøftet færdigt bærer man resten hen i skraldespanden, ikk, og anskaffer noget godt at pudse med.

Du har ret kaj, vi lader os nok bære lidt med, så hvis vi skal snakke mere sandpapir skal det nok ske i en ny tråd.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262