hej kaj,
Næste gang du står og pudser - bander, sveder lidt over at det ikke helt vil som du gerne vil have det skal ende med, så lad lige være med at bebrejde sandpapiret.
Træ er jo noget "underligt" noget, der er intet som er ligesom plastik, vel, fint ensartet, samme vægtfylde hele vejen igennem, samme struktur - det betyder ikke noget om man drejer/skær den ene eller anden vej, og en fintandet fil er lige så god som sandpapir - hvis ikke bedre.
trods alt: man holder sig til mantraet: Puds først den ene vej- så den anden vej : hen til kommoden og tilbavs igen, og alligevel slider man pæne mængder sandpapir/lærred op, for til sidst at nå et punkt hvor det "begynder at ligne noget". Så tørrer man sveden af panden, lader være med at kigge på alt det sandpapir/lærred som ligger i en udslidt/glatpolleret bunke, hvor kornene er lige så runde som kugler, og man har brugt en god mængde tid - og en pæn sum på at nå resultatet - som men jo nok alligevel syntes man burde kunne nå på en bedre måde, ikk
Nu er der jo enorme forskelle - selv i det enkelte stykke træ, og som du jo selv kender det (jeg forstod du selv har arbejdet i træindustrien) drejer det sig om skarpe jern, høj hastighed på kutteren og ved pudsningen at sørge for at få spånen væk fra pudsebåndet.
Netop på dette punkt rammer man vores (trædrejerenes) svageste punkt. Når vi pudser holdes pudsepapiret/lærrredet relativt stille (selv om man tror det modsatte) og "kornlaget" fyldes lynhurtigt op, og pudsekvaliteten falder drastisk. man prøver at banke støvet ud af papiret, men det bliver aldrig rigtigt rent da div harpikser/olier/fugt sætter sig fast.
I samme øjeblik man når det punkt, er det at pudsningen begynder at blive et potentielt "marreridt", og det er på det tidspunkt man begynder at trykke for hårdt, trykke i punkter, trykke i drejeriller osv - og sveddråberne langsomt begynder at samle sig på panden.
Stig skrev et sted noget om hvordan han havde lært sig at bruge et jern: Træning-træning-træning og endnu mere træning. problemet for os amatører er jo bare at man ikke sætter de nødvendige timer af til at lære at undgå alle de "drejerfejl" som adstedkommer alle de pudsefejl som folk oplever.
På den hyggelige undervisningsdag hos Joe-P viste Stig netop de grundlæggende metoder - og netop punktet: man sletdrejer så pænt at man kun behøver en let slibning med korn 280 (240) - og korn 380/400 for at frembringe den overflade som er egnet til en ordentlig overfladebehandling.
(Jeg ved godt at mange foretrækker at bruge "et hav" af forskellige kornstørrelse, måske helt op til korn 1000, og det er jo den enkeltes valg, Ikk, det kan bare udvikle sig til et nyt "marreridt" hvis drejebænken ikke er istand til at løbe begge veje)

_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262