Så fik jeg afsluttet endnu et fad/skål fra noget valnøddetræ jeg havde fået. Dette er det største Y-stykke af det jeg havde. Den anden halvdel er endnu ikke lavet. Måske jeg laver noget andet af den. Det vil jo alligevel være umuligt at sælge, basseret på erfaringer fra fredagens gadesalg, hvor de lidt mindre søskende var med sammen med mine øvrige skåle.
Så hvorfor bliver man ved med at pine sig selv med at lave store ting, når ingen vil købe. Det må jo være fordi der er meget sjovt, og det er en god undskyldning for at have en stor drejebænk
Den måler 42 cm på den lange led og 13 cm i højden. Den står rå uden olie.
Den skal lige gås efter mht. ridser, og om nogle dage skal bunden nok lige planes af den den ikke er 100% tør endnu.