www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Fad i valnød med oprivninger - what to do
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=8582
Side 1 af 1

Forfatter:  Andreas K [ 02 okt 2020, 23:04 ]
Titel:  Fad i valnød med oprivninger - what to do

Endnu en gang skal jeg bede om hjælp.
Denne gang har jeg sat et grovdrejet valnødde fad på bænken, det er det som Anders Laust grovdrejede for mig til værkstedsmøde for efterhånden nogle år siden.
Vedhæftet fil:
20201002_224441.jpg

Nu er det rettet af og jeg forsøger at få en ordentlig overflade, men det vil ikke rigtig lykkes.
Vedhæftet fil:
20201002_224350.jpg

Jeg har prøvet med:
Nyslebet 16mm skåljern
Skarp Robert Sorby skraber

Push cut
Pull cut

Skal træet stabiliseres? Epoxy (det har jeg nogenlunde styr på nu efter mit sidste projekt), CA lim med savsmuld eller Cactus Juice?
Eller noget helt andet?

Andreas

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 03 okt 2020, 07:16 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Brug sandingsealer for at fiksere træfibrene, så de kan skæres af med en skraber; brug shearskrabeteknik.
Gentag. Gentag. Gentag.
Du kan tage 1/10 mm ad gangen, så hvis den dybeste udrivning går 2 mm ned, er der et stykke vej.

Man kunne vælge at tage de fleste løse fibre med sandingsealer og derpå fylde huller med CA og et eller andet pænt pulver.

Sandingsealer kan være shellak eller fortyndet nitrocelluloselak.
Shellak giver ikke hovedpine, det gør celluloselak.

Venlig hilsen Jens

Forfatter:  gammel nybegynder [ 03 okt 2020, 09:31 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Ak ja! Det kære danske sygekassetræ, dansk valnød er noget blødt skidt at dreje i, min erfaring med det er: 10mm. u-jern fra Oneway slebet korn 1000 på cbn sten og meget tynde spåner, så kan det lykkes, hvis du bruger 16mm. jern kan du næsten ikke undgå oprifter og skraber helst negativ slebet kan lykkes som Jens skriver men et pokkers arbejde.
Jeg fik en del valnød, sammen med mange andre drejere, fra Hvilsted ved Solbjerg, der var meget stor forskel på træet men det værste (blødeste) blev klaret med 10mm. u-jern.
Jeg ved ikke hvorfor, men 10mm. u-jern gør altså en forskel, selv når jeg går op i 13mm. får jeg en dårligere overflade med oprifter, eneste alternativ for mig er: 13mm. u-jern slebet som bundstål dvs. slebet i 70 grader.

Det billede jeg har tilføjet er kørt med 10mm og efterpudset med korn 240 og så olie/voksbehandlet, jeg vil tro det var næsten lige så håbløs som dit stykke, udover at være blød, var der mange revner, det var der jeg lærte at bruge messingpulver og 10 sec. lim.

Bliver lige nødt til at bringe en rettelse: CBN er ikke korn 1000 men korn 400, beklager fejlen.

Forfatter:  DenKedelige [ 03 okt 2020, 22:52 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

En stemme mere for en lille størrelse (nyslebet) drejejern og en negativt slebet skraber (NRS).

Jeg står lige præcis og har gjort et fad på godt 30 cm færdig, og som Ole skriver, valnød er ret nådeløst, det afslører alle éns fejl. Sliberidser og alt det andet skriger én lige op i hovedet.
Jeg drejer næsten alle skåle i tørt eller næsten tørt træ med 13 mm jern og skifter til til 10 mm ved de sidste par tag. Den smallere spån lykkes bedre for mig når det er kritisk at undgå oprifter.
Evt. ujævnheder tager jeg med en nyslebet NRS, der kun er i sving 15-30 sekunder inden den kommer en tur forbi sliberen igen.
Jeg har brugt stort set alle "korn"-størrelser CBN fra 80 til 600 og til genopfriskning af et korrekt slebet skåljern bruger jeg korn 320/400, til skraberne korn 180, der giver mig en lidt kraftigere og mere holdbar "burr".

Hvis du vil lege med NRS en dag, er du velkommen til at kigge forbi mig, evt. med "problembarnet".

VH, Lars

Forfatter:  gammel nybegynder [ 09 okt 2020, 16:39 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

HVA SÅ Andreas!
Har du løst problemet med oprivninger?

PS: Man kan jo også prøve med sandpapir korn 40 :mrgreen: !!!!

Forfatter:  turnersyndrom [ 09 okt 2020, 18:57 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

på et kursus med salig Leif Andersen spurgte en deltager om han havde noget korn 40.

Svaret lød: Her bruger vi skærende værktøj!

God efterårsferie

Hilsen Birger

Forfatter:  gammel nybegynder [ 09 okt 2020, 22:50 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Det va li de je vi ha sagt!!!!!!

Forfatter:  Andreas K [ 09 okt 2020, 23:05 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Nej, Ole, jeg er ikke kommet videre ... endnu.

Der går jo meget god (fri)tid med arbejde, så det bliver ikke til så meget i hverdagene.

Men jeg har taget fadet af bænken og overvejer stærkt at køre en tur til Lars, da jeg ikke selv har et 10 mm ujern og heller ikke en negativ skraber.
Og så er der jo efterårsferie, så måske det kan lykkes.

Er der egentlig en god grund til at have en skraber der ikke er negativ? Eller skal jeg bare se at få slebet min om til en negativ?

Andreas

Forfatter:  Andreas K [ 22 jan 2021, 21:11 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Det er lykkes !!
Eller i hvert fald så godt som jeg evner det lige nu.

Shearscraping var det jeg bedst kunne få til at lykkes, fra midten og ud til kanten, det var umuligt den anden vej. Og så en masse slibning k120-180-240.
Vedhæftet fil:
20210122_192837.jpg

Vedhæftet fil:
20210122_192904.jpg

Vedhæftet fil:
20210122_192930.jpg


Ormehullerne på oversiden forsøgte jeg at fylde med støbe epoxy, det var en lang process, jeg prøver med noget 5 minutters epoxy næste gang.
HB olie finish

Andreas

Forfatter:  gammel nybegynder [ 22 jan 2021, 22:56 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Tillykke med det!
Du fik jo et nysseligt resultat ud af det stykke skodtræ, så vidt jeg kan se på billederne er det også et stykke ekstremt løst og porrøst træ du havde fået fat i.
Igen! Få så for søren fat i et 10mm u-jern i god kvalitet og rigtig slibning (Lars kan sikkert hjælpe dig) så skal du bare se hvor let det er at få en god overflade med mindst muligt besvær og mindre forbrug af sandpapir! Og så kan du nå at lave noget mere i stedet for at spilde tiden med skrabere og sandpapir.

Forfatter:  Andreas K [ 23 jan 2021, 18:52 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Tak, og ja, ja, skal nok.

Jeg har faktisk allerede fået et hjem, som jeg brugte på bagsiden.
Nu står tvillingestykket for tur, det har allerede nydt godt at 10mm jernet. Og ja, det er meget nemmere.

Andreas

Forfatter:  martin_r [ 25 jan 2021, 10:16 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

10 mm jern mener i så omsat til tommer et 3/8 jern??

Forfatter:  Andreas K [ 25 jan 2021, 10:37 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Ja, det må det være. Jeg har ikke målt om diameteren faktisk er 10mm eller 3/8 tommer (9,53mm).

Andreas

Forfatter:  gammel nybegynder [ 25 jan 2021, 14:38 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Sådan groft sagt: 10mm er lig 3/8 når det gælder drejejern.

Forfatter:  DenKedelige [ 25 jan 2021, 17:19 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Husk nu at det med mål stadig kan være tricky i 2021!

Til dem, der ikke har hørt om det eller evt.glemt det:

Amerikanerne måler jernets tykkelse, uanset udfræsning.
Englænderne opgiver målet (hold nu fast!) fra inderside af udfræsning i den ene side til yderside af jernet i den anden side.
Et ⅜" jern kan altså være forskelligt, afhængigt af fabrikations-land.
Og et ½" amerikansk jern ville hedde ⅜" i England.

Og inden nogen korrigerer mig: Ja, jeg ved godt, at ofte har englænderne bare opgivet målet fra højre til venstre kant af udfræsningen, men det viser så bare, at de ikke en gang selv har styr på det.

Jeg spurgte ejeren af det nu lukkede ToolPost, Peter Hemsley. PH havde snakket med pionerer som Peter Child og mente at den besynderlige måde at måle på stammede fra tiden med smedede jern (altså flade råemner) og var udtryk for, hvor tyk en spån, jernet kunne tage.
I er velkomne til at prøve at se logikken - jeg har ikke spottet den endnu.

Et par tyske forretninger sælger heldigvis engelske jern med målene opgivet som 10/13 mm - 10 mm flute/udfræsning, 13 mm udvendigt. TAK!

VH, Lars

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 25 jan 2021, 23:12 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Og jeg er gået den modsatte vej; fra siden 1988 at have brugt et 10 mm (så-godt-som) parabolic Sorby jern som det sidste, er det nu et 13 mm jern - af samme udformning - som er favoritten.

Nils Frederiksen

Forfatter:  martin_r [ 26 jan 2021, 00:44 ]
Titel:  Re: Fad i valnød med oprivninger - what to do

Gør det jo meget nemmere, nu kan man så ikke bare sige et 10 mm jern. Fabrikat og årstal bliver lige pludselig også aktuelt :lol:

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/