www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Mens jeg venter på at egen ryger ...
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=8557
Side 1 af 1

Forfatter:  Andreas K [ 21 aug 2020, 23:30 ]
Titel:  Mens jeg venter på at egen ryger ...

Jeg fandt denne grovdrejede skål i gemmerne, den stammer fra et kirsebærtræ, der væltede i en storm for en 7 år siden.
Vedhæftet fil:
20200821_230441.jpg

Det er en forgrening, og der er små revner ved grenenes centrum, men den skal ikke holde vand, så det går nok. Mon ikke den er færdig med at bevæge sig ..?
Vedhæftet fil:
20200821_230503.jpg

Den er drejet rimelig tynd, ca 5 mm, og det hele er lavet i en opspænding på en glue block med varmlim, uden at vende den undervejs.
Afsluttet med et enkelt lag forumvoks.
Vedhæftet fil:
20200821_230531.jpg

Vedhæftet fil:
20200821_230552.jpg

Egen er ved at være godt mørk nu...
Andreas

Forfatter:  Vingaard [ 28 dec 2020, 00:19 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Hej.
Fin skål! Du skriver at den er behandlet med Forum voks - er det fra opskriften fra Agerbundsen, og i så fald - kan du hjælpe mig med at finde den opskrift frem igen?
Mvh
Simon

Forfatter:  DenKedelige [ 28 dec 2020, 08:10 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Er det den her tråd, du savner, Simon?

viewtopic.php?f=9&t=6919&p=62675&hilit=Cut#p62675


VH, Lars

Forfatter:  Andreas K [ 30 dec 2020, 13:06 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Jeg mener nu at min opskrift er noget simplere.
Jeg har ledt efter den et par gange, men jeg tror den er blevet slettet da Bjørn A forlod forum.
Så vidt jeg husker var det bare mineralsk olie og bivoks.
Det der ligner mest er Oles opskrift fra for et par uger siden.

Andreas

Forfatter:  DenKedelige [ 30 dec 2020, 16:16 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Det kan være, du tænker på den helt simple opskrift, der er meget ældre end både Agerbundsens og BjørnA's indlæg:

4 vægtdele paraffinolie til 1 vægtdel bivoks

VH, Lars

Forfatter:  gammel nybegynder [ 30 dec 2020, 16:20 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Det giver et meget bedre produkt og en bedre overflade når der kommer lidt carnaubavoks i!

Andreas!
Hvis du bruger mineralsk olie har du også opløsningsmidler i! Så ryger det "foodsafe".

Forfatter:  DenKedelige [ 30 dec 2020, 22:02 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Naaahh. Altså mineralsk olie er selvfølgelig lavet af det, man pumper op af jorden en ikke-planteolie, men derfor kan den nu godt være "food safe", og dét er den rene, raffinerede udgave, der sælges på apoteket under navnet paraffinolie.
Paraffinolie indeholder ikke opløsniningsmiddel, og da man hælder det i folk med forstoppelse på sygehuse og plejehjem hver dag, kan det vel godt betragtes som sikkert.
Navnet spiller på oliens manglende affinitet, dvs. at den ikke forbinder sig med noget. Det gør den til det perfekte smøremiddel til tarme - den ryger simpelthen lige igennem.
Heldigvis kan den godt blandes op med bivoks og give et stabil pasta, når den køler ned, men de to ting forbindes altså ikke kemisk.
Deri ligger også dens svaghed som jeg ser det - den hærder altså ALDRIG.

Andre (billigere) udgaver af mineralsk olie som f.eks. symaskine/cykelolie og Borups Hvid Vaselineolie kan muligvis indeholde uønsket kemi. Deklarationen er umulig at afkode for ikke-kemikere, så dem ville jeg ikke bruge ved kontakt med mad.

VH, Lars

PS: Hvis man er gode venner med engelsk, er der en god forklaring her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Paraffin

Forfatter:  gammel nybegynder [ 31 dec 2020, 04:00 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Sorry!
Tænkte på en anden olie.

Forfatter:  Vingaard [ 09 jan 2021, 23:43 ]
Titel:  Re: Mens jeg venter på at egen ryger ...

Jeg takker mange gange for de meget brugbare kommentarer på mit spørgsmål - og går fluks igang med at varme bivoks op i noget paraffin olie.

I er super gode - tak for hjælpen!

Og fedt med en god tone, selv om jeg stiller et af de spørgsmål som er blevet stillet oftest på Forum

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/