www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

3 sorte skåle
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=816
Side 1 af 1

Forfatter:  Bjarne [ 24 nov 2009, 18:18 ]
Titel:  3 sorte skåle

Jeg fortsætter mine eksperimenter med farvning!
På opfordring vil jeg prøve at skrive, hvordan jeg har gjort.
Først fældede jeg et asketræ med diameter 50cm. Det skete i marts. Det blev skåret i stykker på ca 1 m, som blev flækket og stillet under en pesenning.
1 af stykkerne blev delt i mindre stykker - det største med en længde på ca 40 cm blev skåret rundt med motorsav og båndsav til en diameter på ca 25 cm.
Dette stykke blev rådrejet til en kanttykkelse på ca 2,5cm.
Lagt til tørre sommeren over.
Her i november blev det taget frem - bunden blev rettet til så den passede til min chuck.
Ydersiden blev drejet - og her er det meget , meget vigtigt at være omhyggelig. Formgivet med shearcut og afsluttet med shearscrape, så det er fuldstændig fejlfrit. Slebet 120 - 180 - 240 - vædet med vand for at rejse hårene - 240 -320 400.
- og så til overfladebehandlingen:
Farvet med vandbaseret bejdse
Tørre (Det går rimelig hurtigt)
Let slibning med korn 320
Igen farve med bejdse
Tørre
Påføring af liming Wax (For at fremhæve årerne i træet)
Aftørring af overskydende voks.
Polering med bomuldsklud.
Hvis jeg stopper her vil skålen smitte lidt af, så jeg må videre med olie, men inden jeg gør det skal skålen lige drejes af indvendigt og kanten rettes af. Når jeg først gør det nu er det for at få en fuldstændig skarp kant mellem den sorte yderside og det lyse asketræ.
Så skal skålen have tre gange danish oil til afslutning (husk at tørre overskydende olie af og brug forskellige klude udvendigt og indvendigt)
Til sidst drejes bunden ren. Her har jeg valgt en fuldstændig flad bund.
Sådan gjorde jeg, og jeg synes det virkede godt.
Nu har jeg så nogle meter ask stående, så der er nok at tage fat på (en hel del er allerede rådrejet)

Forfatter:  Bjarne [ 24 nov 2009, 18:23 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Her følger resten!
Der var lidt problemer med billederne, men nu er de der vist, sellvom de ikke er for gode.
Bjarne

Forfatter:  Rasmus [ 24 nov 2009, 18:55 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Smukt! og en super forklaring. Form og stil er lige i skabet. Som sædvanligt et godt stykke arbejde

Forfatter:  joe-pearson [ 24 nov 2009, 19:14 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

MEGET MEGET FLOT BJARNE

og tak for en fin "forklaring"
:D :D :D :D :D :D :D

Forfatter:  BjoernA [ 24 nov 2009, 19:30 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Bare flot, så det skal prøves. jeg har 3 stk Ahorn skål stående i rådrejet form, som blev rådrejet i august. De vil nok være morsomme at prøve din farveteknik på engang efter jul.

jeg glæder mig til at se mere.

For nogle år siden prøvede jeg dette med åretegningsfarvning med Ask, men forskellen var (i al væsentlighed) at jeg tilstræbte at få overfladen udvendigt på skålen til at virke "udslidt" ved at slibe rigtigt kraftigt så sommerveddet blev rigtigt ujævnt i forhold til det hårde vinterved.

resultatet var egenligt ganske godt, men jeg syntes dengang at det var et problem med at holde en jævn glans, så det satte en stopper på det project.

jeg har siddet og kigget grundigt på dine fotos (og fotos er sgu ikke lette at "oversætte"), og syntes egenligt at du er kommet et stort skridt videre, men, på den anden side stadig har et job med at få glansen helt på plads.

Jeg fandt at netop pudsningen betød en masse for hvordan glansen efterfølgende udviklede sig, og syntes egenligt at når man pudsede med finere end korn 240, så kom man let ind i at man fik "lukket" træet så farveabsorbtionen ikke blev homogen (det ligger vel i sagens natur med det jeg prøvede at opnå dengang)


Hvad er din erfaring???

Forfatter:  Kaj Petersen [ 24 nov 2009, 23:39 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Bjarne, det er super fine skåle du har lavet.
Farvning af træ, og at bibeholde et billede af struktur er svært ...

Forfatter:  Leegaard [ 03 dec 2009, 23:07 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Jeg har også prævet mig lidt frem med farvning af skåle, men hver gang trænger farven igennem endetræet, så der kommer små pletter på indersiden af skålen. Har du en ide om hvordan det kan undgås?

Vh
Søren Leegaard

Forfatter:  Bjarne [ 04 dec 2009, 00:05 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Hvilken træsort har du anvendt?
Jeg har foreløbig kun prøvet ask, valnød, birk og platan.
Valnød duer ikke (synes jeg)
De andre er ok - især ask.
Du kunne eventuelt prøve med sanding sealer efter sidste pudsning.
Jeg bruger en blanding af celluloselak og fortynder ca 1:4.
Det tørrer lynhurtigt, lugter forfærdeligt (jeg går udenfor).
Derefter sliber du med sidste finhed igen.
Det er et forsøg værd.
Bjarne

Forfatter:  Kaj Petersen [ 04 dec 2009, 00:56 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Ja, Bjarne du har givet mig lyst til at forsøge med farver.
Jeg har lige gang i en skål af birk, men jeg vil ikke smide billedet på
før den er helt færdig.
Jeg har bejdset den med blå vandbejdse, og det giver det mest fantastiske spil
nu hvor den er tør og har fået olie et par gange.
Hvis jeg er heldig, er den færdig i morgen.
Kunne du måske vise et nærbillede af kanten på en af skålene ... jeg er lidt nysgerrig efter at se farvens indtrængen, og om det er et problem for dig.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 04 dec 2009, 20:29 ]
Titel:  Re: 3 sorte skåle

Og nej, skålen bliver ikke fremvist.
Der er trukket alt for meget farve ind i endetræet, og det kan ses på kanten af skålen.
Kan være jeg har pladret for meget bejdse på. Jeg vådsleb med bejdse til korn 800,
og overfladen/ydersiden var bare til top. Jeg kunne bare ikke få kanten af skålen til at stå helt ren ... med hensyn til farve.
Jeg tror jeg vil forsøge med noget, der er mere hårdt end birk.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/