| www.woodturning.dk http://woodturning.dk/forum/ |
|
| Anden halvdel af egeknuden fra Stig http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=7971 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 18 feb 2018, 16:18 ] |
| Titel: | Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Så hænger den på væggen, så jeg kan gå og kigge på den et par dage for at finde ud af, om det er "nok", eller om der skal tilføjes noget skæring eller brænding. Input ? Diameter ca 60 cm. Nils Frederiksen http://www.nf-woodcraft.dk |
|
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 18 feb 2018, 16:49 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Jeg har allerede efter et kvarter fundet ud af, at den skal drejes lidt mod uret, for at tyngdepunktet bliver et andet. Nils Frederiksen |
|
| Forfatter: | dueslaget [ 18 feb 2018, 17:04 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Super flot. Billede 2 er klart bedre. Der er symmetri i billedet. Jeg syntes ikke der skal gøres mere.... Den udførelse giver virkelig værdighed for træet Hvad har du givet det af farve? Den passer super til træet, uden at dominere.. Hvor tyk er den ? |
|
| Forfatter: | gammel nybegynder [ 18 feb 2018, 17:49 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Enig med Kurt!!!! Gør ej mere ved den. Nu så jeg den jo i Hedensted igår, så det guld du har lagt på giver lige det sidste. Hvis ikke det var for farverne, kunne man tro det var et skjold der lige var gravet op fra mosen. |
|
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 18 feb 2018, 18:30 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Den er ca 8 cm tyk. Og teknikken lærte jeg af Nick Agar, da jeg havde ham på besøg for 6-7 år siden. Midten og cirklen er skåret fri og cirklen "skåret"/grovpudset med en Arbotech (minivinkelsliber) m korn 80 - midten pudset med boremaskine m korn 120. Midten er dekoreret med et Sorby Deco Hjul og brændt med et stempel for yderligere dekoration. Sandpapir korn 120 er "nok", da den efterfølgende behandling er en virkelig hård brænding med en gasbrænder: ikke for at gøre træet sort, men for at få den brændte, næsten sandblæste overflade. Eg -og specielt elm er velegnede (elm hedder i øvrigt Ulme på tysk, og det er det man skal have træet til, når man brænder det). Den brændte overflade skal så børstes grundigt ren med en gammeldags gulvskrubbe eller en neglebørste. Så skal det farves sort, og her kan man sagtens nøjes med den billige,matte sorte spraymaling fra Jem & Fix og dermed spare på den noget dyrere Chrstnutt Ebonishing Lacquer. Når den sorte farve er tør, har jeg med let hånd påført Chestnutts Copper Paste med den fine side af en nylon køkkensvamp. Det skal tørre i 24 timer, hvorefter der påføres grøn Verdigris Vax - vistnok udviklet til møbelrestaurering - med en klud og derefter aftørres så meget som muligt. Det skal også tørre et døgns tid, hvorefter der med meget let hånd og svampen igen er toppet med Chestnutts Gold Paste. Nu kan resten af skiven så skæres fri, så dekorationerne står skarpt og maling og sort farve fra brændingen forsvinder. Det drejede skal så selvfølgelig pudses og have olie. Nils Frederiksen |
|
| Forfatter: | Hawkeye [ 18 feb 2018, 18:39 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Det første jeg tænkte, da jeg så dine billeder, var Solvognen på Nationalmuseet. Super flot lavet og dejligt at se igen igen, at trædrejning ikke bare er skåle o.lign, og dette sagt uden at mene noget negativt om skåle mv., bare dejligt at se resultatet af et flot håndværk. Mvh Mogens |
|
| Forfatter: | Finn Guldbaek [ 19 feb 2018, 10:55 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Jeg ville også beholde den, som den er nu. Udsmykningen er ikke så spektakulær, som nogle af de andre du har lavet. Til gengæld sker der så meget i træet, at der er rige ligt at se på. Hvad har du gjort for at undgå at brænde overfladen, hvor den står naturlig? Tak for en god beskrivelse af processen. Ærgerligt, at der ikke kan uploades billeder i høj opløsning. Der forsvinder mange detaljer, når man zoomer ind for at studere dem. |
|
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 19 feb 2018, 12:15 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Finn, du har helt ret mht billedopløsning; ærgerligt, at detaljer bliver utydelige. Og jeg brænder med en meget tynd/præcis gasflamme. Ikke desto mindre kan man godt se, at toppene er en smule brunere, hvor den naturlige kant er, eller hvor jeg ikke har kunnet skære væk efterfølgende. Nils Frederiksen |
|
| Forfatter: | dueslaget [ 19 feb 2018, 13:21 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Super, tak for god beskrivelse. Det er bare et kanon projekt.. |
|
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 05 apr 2018, 16:52 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Solgt |
|
| Forfatter: | Kai Boisen [ 05 apr 2018, 18:51 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Du må da gerne sende en PM med "hva koster'n" Bare sådan for at se, om man skal overvej at blive kunstner |
|
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 05 apr 2018, 19:49 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Jeg fik prisen/det jeg forlangte/det den er værd. |
|
| Forfatter: | Jens-Kryth [ 05 apr 2018, 21:11 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Tillykke med salget Niels, Og tillykke til køberen, som ikke blot har fået et fantastisk stykke træ, men også et glimrende eksempel på dansk kunsthåndværk. Jeg er sikker på at den glade køber kommer til at bruge timer på at studere foreningen af naturens og dit arbejde. Solgte du stykket selv, eller var det igennem dit nye samarbejde med Designwerck? Mvh Jens |
|
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 05 apr 2018, 21:46 ] |
| Titel: | Re: Anden halvdel af egeknuden fra Stig |
Det var privat og i Vestjylland. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|