www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Mahogni med deko
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=6504
Side 1 af 1

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 05 aug 2015, 15:33 ]
Titel:  Mahogni med deko

30 x 5 cm.
Under guldpastaen har jeg brugt sort spritbejdse - og under det rustikerede/texturerede (hedder det det ?) den selvproducerede med ståluld i eddike for ikke at få det sort-sort.
Den yderste er lavet med Arbotech, mens emnet kørte rundt - lidt grænseoverskridende, men egentlig ikke så farligt, som jeg først forestillede mig - den midterste med Sorbys Texturing Tool og de guldpatinerede med Decoration Elf.
Og ude i solskinnet, da jeg skulle tage billeder kunne jeg se, at jeg lige skal have den på vakuumet igen og polere de sidste oliestriber væk.

Nils Frederiksen

http://www.nf-woodcraft.dk

Forfatter:  DenKedelige [ 05 aug 2015, 15:44 ]
Titel:  Re: Mahogni med deko

Nils, du gør det sq ikke nemt for mig at holde fast
i at jeg ikke så meget er til farver og overfladeeffekter.

Den er godt nok ikke ret grim!!! Især 3-delingen af oversiden
er virkelig harmonisk og sidder lige i mit øje!

VH,
Lars
PS: Nej, jeg har ikke rynker, mit ansigt er *rustikeret* (godt ord!)

Forfatter:  Torben K [ 05 aug 2015, 19:35 ]
Titel:  Re: Mahogni med deko

Helt fantastisk lækker overflade, du har fået frem med den arbotech.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 05 aug 2015, 23:26 ]
Titel:  Re: Mahogni med deko

Som altid, totalt super håndværk og godt design.

Benævnte oliestriber er virkelig det eneste man kan udsætte på den.

Hvis jeg virkelig skal leve op til mit ry som flueknepper, kunne bunden være mere harmonisk. Den yderste ring er ude af trit med resten.
Men , ærlig talt, når man begynder at båtte folk for en uharmonisk bund, så er det vist på tide med et 12 trins afvænningsprogram fra fluerne.

Men, du kan godt se, hvad jeg mener, ikke?



Niels, dit øje for form/design og dine håndværksmæssige evner gør dig PT til min yndlingstrædrejer i DK.
Jeg er virkelig vild med dine ting.

Jeg har for nylig været inde på din hjemmeside og genkigget nogle af dine skulpturelle arbejder i elme masér.
De sagde mig ikke så meget da du først viste dem, men jeg skal love for, at de vinder ved gensyn.

Det samme med resultaterne af askeknuden.
Det var virkelig en superknude, og så gør man sig jo nogle overvejelser om, hvor den skal hen.
Der kan jeg kun sige: "Godt valg, Stig!"

Jeg skal tydeligvis have sendt noget træ din vej i den kommende skovningssæson.
Jeg smider dig en PB når den starter, jeg har nogle ideer til træ, jeg kunne tænke mig at se, hvad du kan få ud af.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 06 aug 2015, 17:54 ]
Titel:  Re: Mahogni med deko

Jeg takker - og Stig, du kan da også se det hele; jeg er heller ikke selv helt tilfreds med bunden, men det var as-good-as-it-gets, da skålen blev påbegyndt inden ferien og først drejet færdig i går. På trods af at jeg troede, at træet var tørt , viste det sig, at det havde slået sig/arbejdet den smule der gjorde, at jeg var nødt til at skjule overgangen fra siden til bunden med en rille.
Ikke optimalt -og (lidt) kritisabelt, men nødvendigt.

Nils Frederiksen

Forfatter:  stig bredsgaard [ 06 aug 2015, 18:34 ]
Titel:  Re: Mahogni med deko

Det var godt nok utroligt.
Mahogni er normalt ret stabilt, og dit stykke er tæt på spejlskåret, hvilket skulle gøre det endnu mere så.
Det burde ikke slå sig sådan.

Nu tillader jeg mig så at gætte på, at dit stykke er af den Afrikansk Khaya type og ikke den Sydamerikanske Swietenia.

Sidstnævnte er nemlig væsentlig mere rolig end førstnævnte, men også sjældnere at finde idag.

Det er egentlig den "Rigtige" Mahogni.
De planker, Du købte af Joe er Swietenia macrophylla.

Så har jeg vist osse " Kloge-Åget" mig nok idag.

Din døende kastanie vil iøvrigt være perfekt til dine dekorationsarbejder, hvis du får den fældet før den dør helt og misfarver.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/