www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

800 år gammelt egetræ
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=6387
Side 1 af 1

Forfatter:  johnhelm [ 19 jun 2015, 12:00 ]
Titel:  800 år gammelt egetræ

Når man får foræret 3 store stykker egetræ, som er omkring 800 år gammelt – og hører at det kommer fra en brønd på Koldinghus – ja, så er det næsten bedre end juleaften!
Så heldig var jeg i fredags.
Træet stammer fra en tømrer i Kolding, som for ca. 25 år siden renoverede et hus lige syd for Koldinghus. Under arbejdet kom det gamle egetræ frem i lyset, og eksperter fra Koldinghus var sikre på at stykkerne stammede fra Koldinghus og kunne ud fra formen sige at de har siddet i en brønd.
Tømreren fik lov at tage 3 stykker træ med hjem og de har siden været beskyttet mod sol og regn – og er efter de 25 år meget tørre – med masser af svindrevner.
Træet har ligget i vand så længe – at egetræets forvandling til moseeg er godt i gang.

Så det er på en gang meget spændende men også lidt af en udfordring at dreje i træ – der er så fyldt med revner…

Herunder er billeder af de første forsøg - Vægtykkelsen skyldes revnerne.
Skålene er 18-20 cm i diameter.

Forfatter:  BjoernA [ 19 jun 2015, 12:26 ]
Titel:  Re: 800 år gammelt egetræ

Skønt træ, og gevaldigt hårdt ved jernene. :) Sikken farver og tekstur. :) :) :)

Forfatter:  Robin123 [ 19 jun 2015, 12:50 ]
Titel:  Re: 800 år gammelt egetræ

Det ser rigtig godt og spændene ud, Din skål er også super flot i farverne ;)

Forfatter:  joe-pearson [ 19 jun 2015, 16:25 ]
Titel:  Re: 800 år gammelt egetræ

Vis der var et "like" funktion fik du et John ;) det er altid godt når man få noget med en historie, specielt når det bliver til en vellykkede resultat. :)

Forfatter:  stig bredsgaard [ 19 jun 2015, 18:03 ]
Titel:  Re: 800 år gammelt egetræ

Godt resultat fra et svært stykke træ.

Forfatter:  renefriborg [ 23 jun 2015, 11:54 ]
Titel:  Re: 800 år gammelt egetræ

Flot at du har bibeholdt den historiske side og ikke fjernet det porøse.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/