| www.woodturning.dk http://woodturning.dk/forum/ |
|
| Les is more. http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=6363 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Niels Erik [ 07 jun 2015, 09:01 ] |
| Titel: | Les is more. |
Jeg har lige lavet en lysestage i ahorn ask og val(g)nød . Men kan ikke rigtig blive enig med mig selv, om det er for meget. Jeg husker Stigs ord engang "Les is more" Låget hører egentlig til en skål jeg lavede tidligere, men jeg kunne godt se det praktiske i, at når man ikke havde ild i lyset, så kunne låget være på som pynt , men det er måske lige lovlig meget . Hvad mener I ? |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 07 jun 2015, 09:27 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Det er så meget for meget, at det nærmest bliver kitsch. Der mangler bare et par klunker, så er det helt viktoriansk. Problemet er ikke så meget, at det er for meget, men at lågets form ikke passer særlig godt med resten af stagen. Den bliver meget tung , nærmest lidt klodset i det, når låget er på. Hvis overgangen mellem låget og finialen var lidt smallere, så låget ikke virkede så "bredt", tror jeg det ville se bedre ud. Der er sjovt at rode med design, og hvis man aldrig kører ud over kanten, men altid bevæger sig i god afstand fra den, lærer man jo ikke noget. Jeg kan personligt ikke tegne, så når jeg designer ting, er det altid direkte på bænken. Så laver jeg en prøve og korrigerer fejlene på den næste og så videre indtil jeg er tilfreds. Det er det, man har et brændefyr til. Bortset fra designet, er det fint arbejde. Den må have været sjov at lave. |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 07 jun 2015, 09:57 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Jeg er selv til det mere enkle, og jeg synes måske, at træarterne (skiftet ml. ahorn/ask) ikke matcher helt IMO. Jeg synes, det virker lidt "akavet" med åretegningerne i forhold til ahornen nedenunder. Jeg har selv prøvet lidt at kombinerer forskellige træarter og synes, at det er svært at få et rigtigt resultat (hvad er så rigtigt)? Jeg har jo set dit arbejde med fingrene, og det er som altid helt i orden |
|
| Forfatter: | gammel nybegynder [ 07 jun 2015, 11:53 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Jeg kan bedst lide den med låg på, det giver en skulpturel virkning a la klunketid. når låget er på virker den ikke klodset, men er nok enig med Stig, lysestage + låg lidt mindre, havde foden været i en lidt mørkere træsort havde det nok givet en lidt bedre virkning. Ellers flot, kan godt lide designet! |
|
| Forfatter: | tjmanden [ 07 jun 2015, 12:29 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Hej Niels Uanset hvad jeg synes om den er det sjovt fundet på. Derudover kan jeg godt følge Stigs kommentar om at overskride grænserne. Køn er den ikke men anderledes i sin blanding af materialer og stilarter. Den håndværksmæssige del af projektet ser fint ud. Klø på . Vh Torben |
|
| Forfatter: | Niels Erik [ 07 jun 2015, 19:23 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Tak for responsen. Ud fra det i siger, vil jeg prøve at lave et mere elegant låg. Så prøver jeg at lægge den ind igen i denne tråd. |
|
| Forfatter: | Boer1974 [ 07 jun 2015, 21:59 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Jeg synes den er fantastisk tøff sånn som den er. Tipper det er mange som har stoppet opp og studert den på en messe feks |
|
| Forfatter: | Christian TH [ 08 jun 2015, 08:38 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Sjov og lidt futuristisk form. Får mig til at tænke på en mærkelig rumraket. Jeg foretrækker designs hvor funktion er prioriteret højt. Låget forekommer derfor upraktisk og unødvendigt. Ser jeg bort fra dette, så er det da spændende. Spillet mellem ask og valnød er smukt - samme mellem ahorn og valnød. Men ask og ahorn har 2 ret forskellige toner af gul/brun som jeg ikke syntes blender så godt. Asken får lidt ahornen til at se for gul ud. Jeg kan godt lide foden. Den har en lækker form. Den sorte streg kunne jeg godt være foruden da jeg syntes den trækker lidt fra den lethed der ellers er. Som Boer1974 nævner, så er det da noget af et blikfang. |
|
| Forfatter: | Niels Erik [ 08 jun 2015, 17:26 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Ja den sorte streg kommer egentligt fra, at det var en kasseret skål med en udvendig pynterille, jeg lavede om til en fod. |
|
| Forfatter: | Bjarne [ 09 jun 2015, 00:06 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
Det er altid godt at se at nogen leger med sjove ideer og mærkelige faconer. Man har lige en kasseret skål og et låg der ligger og flyder og så laves disse om til en lysestage! Jeg er ikke i tvivl om at det har været sjovt at lave den. Gik jeg forbi den på en udstilling, vil jeg nok tage den op og sige til min eventuelle ledsager. Den er godt nok spøjs, men jeg vil ikke have den stående i min stue. (Jeg har selv en del ting stående, som egentlig hører til i et raritetskabinet. De ryger nok i brændeovnen på et eller andet tidspunkt, men de er lidt sjove at have stående - et stykke tid) Jeg synes du skal stille den på hæderspladsen i værkstedet og så lege videre! Bjarne |
|
| Forfatter: | Bahnanasplit [ 09 jun 2015, 10:32 ] |
| Titel: | Re: Les is more. |
@Bjarne: Trædrejere har det flotteste brænde /Kim |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|