Shellak og cigaraske, bomuld og vat- zieklinge og knofedt - og ikke mindst masser af tålmodighed, og efterhånden et godt håndelag. det er vel den grundlæggende recept for en flot overflade.
En "rigtig" shellak/pollitur overflade kan jo bestå af op til 6-7 lag påført shellak - hvor overfladen er lavet totalt "flad" med zieklinge og vat/bomuld puden, samtidig med at der blev brugt en del sprit til at holde overfladen "blød" så man kunne skrabe med zieklingen uden at lakken krakkelerede hvor overfladen var en smule ujævn når man startede.
Bare det at få shellakken til at "flyde jævnt" krævede en masse træning, og det var vel derfor at man i gamle dage foretrak at bruge palisander, mahogany etc, som var "flade" selv om overfladen blev fugtet op med sprit (som jo dengang indeholdt ca. 5% vand). (det var jo før spritten blev til snaps, og dengang blev spritten jo brugt til alt fra husholdning til et festligt lag, og dengang var spritten heller ikke denatureret - det var "ren alkohol med en vis % vand)
Problemet med den denaturerede sprit er at "denatureringen" (tungere alkohol, holder bedre på vand, og dermed bliver det en del sværere at undgå at vand "bindes" i shellakken når den er påført.
Vat/bomuldskluden - sammen med sprit og knofedt var jo fint til at fjerne "gråtonen" fra overfladen efter at man havde fåført sidste lag shellak. Når man gjorde det ordentligt, kom glansen og ikke mindst "dybden" i overfladen frem, og det hele lignede en million ($) eller to.
En korrekt lavet shellak lakkering kan jo ikke efterlignes med andre af de moderne laktyper på f.eks mahogany.
