www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

"Kinesisk" kastanje
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=3397
Side 1 af 1

Forfatter:  BjoernA [ 25 maj 2012, 18:10 ]
Titel:  "Kinesisk" kastanje

.

Forfatter:  tjmanden [ 25 maj 2012, 19:02 ]
Titel:  Re: "Kinesisk" kastanje

respekt
mvh

Torben

Forfatter:  meyersahm [ 25 maj 2012, 20:37 ]
Titel:  Re: "Kinesisk" kastanje

Super flot!

Forfatter:  Torben K [ 25 maj 2012, 20:50 ]
Titel:  Re: "Kinesisk" kastanje

Super vellykket - flot moderne design - den ville passe fint ind i et Bo bedre hjem :D

Forfatter:  Niels Erik [ 25 maj 2012, 21:58 ]
Titel:  Re: "Kinesisk" kastanje

ja og du får en fantastisk flot glans. Er det shellack blandingen der gør det ? :o

Forfatter:  Skotteknive [ 25 maj 2012, 22:36 ]
Titel:  Re: "Kinesisk" kastanje

Jeg synes det er noget af det bedste du har lavet. Flot arbejde

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 26 maj 2012, 00:52 ]
Titel:  Re: "Kinesisk" kastanje

Den skål har en god form!
Billederne er lidt uskarpe, men især den sorte overflade ser ret godt ud.
Den orange farve ser ud til at være lidt tyndt dækkende langs skålens kant, men det kan være billedet, der snyder.

Formen er OK.
Finishen er OK.
Håndværket er OK.
Du har haft en god dag i værkstedet.

Vi mangler at se et billede af bunden, før det kan afgøres, om skålen er endegyldigt godkendt som bedre end de fleste.

Du giver (som så mange gange før) en udførlig beskrivelse af din metode. Denne her skal huskes.
Et spørgsmål: er shellak til spritforholdet 3 : 7?

Det eneste, der virkelig ville irritere mig med den skål var, hvis tomaterne er hjemmedyrkede.
Mine tomatplanter er 20 cm høje d.d.

Venlig hilsen Jens

Forfatter:  BjoernA [ 26 maj 2012, 17:30 ]
Titel:  Re: "Kinesisk" kastanje bunden

tak for alle de fine kommentarer, det varmer jo også ;)

Lakkerings"systemet" er et forsøg på at tillempe det urgamle kinesiske Harpikslaksystem (Extrem højglans og extrem fyldighed) til noget vi danske amatørtrædrejere måske kunne få lidt fornøjelse af.

Som jeg nu har "strikket" tingene sammen vil man kunne opnå (næsten) det samme som man traditionelt kan lave med den urgamle harpikslakmetode.

Vedr. Shellakken:

Lakken er lavet som en blanding af 300 gram shellakflager (bleget og voxfrit) i 650 gram industrialkohol (Kaburatorvæske 80 % ethanolog 20 % isopropanol). det giver lige knap 1 liter, som passer godt i et 1 liter sylteglas med gummipakning)

Denne blanding er også egnet til sprøjtepåføring. (En 3 : 7 blanding får for høj viskositet til sprøjtning, og der er ikke sprit nok til at holde filmen "åben" lnge nok til at overfladen bliver jævn på et drejet emne)

OBS: man kan bruge andre laktyper end shellac, man skal bare sikre sig at den bejdsetype man vælger kan blandes ind i lakken, og der er jo ikke noget problem, når man anvender Shellak (opløst i alkohol) og spritbaseret bejdse.


For at opnå tilstrækkelig "fyldighed" - uden at skulle påføre rigtig mange lag, er det vigtigt at man "lukker" træet med H-olie.

Når H-olien er hærdet, kan man pudse overfladen forsigtigt med f.eks ståluld 0000, eller sandpapir 1200 eller finere.

Shellak med iblandet spritbejdse påføres med enten pensel eller sprøjte. Der er utallige mulighedder for farvevalg, ligesom der er frit valg med hensyn til rækkefølgen af farver, men det er nok at anbefale at man nøjes med 2, højst 3 forskellige farver.

Når man er færdig med farvepåføringen anbefales det at lade shellakken tørre 100% op inden man fortsætter. det kan godt tage et par dage V/20 C.

Når tørringen er ok, pudser man overfladen forsigtigt med ståluld 0000 ved HØJST 100 O/min, og sørger for at hele overfladen derefter fremtræder mat - uden glanspunkter.

Til sidst påføres H-olie 2-3 gange vådt i vådt. D.v.s at der ikke går mere end max 10 min mellem hver påføring/20C.

Når påføringen er færdig lader man olien hærde helt op ( min 6 timer v/20 C) hvorefter man kan polerer overfladen forsigtigt.

H-olien vil "blødgøre" den underliggende Shellak noget, så man skal være forsigtig og ikke trykke for hårdt, varme for meget på overfladen.

Efter ca. 1 døgn vil hele processen være færdighærdet, og man kan "håndpolerer" evt. ujævnhedder så overfladen fremstår jævn og ensartet.

Danske træsorter som er direkte egnet er f.eks: Æble, Pære, Ahorn, Avnbøg, Hæg - og andre tætporede sorter. Det er kun fantasien som sætter grænser.

God fornøjelse ;)

PS: Tomaterne er fra vor lokale Brugs. :D (De smager godt)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/