www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Segment ?
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=3386
Side 1 af 1

Forfatter:  Rosengren [ 19 maj 2012, 21:25 ]
Titel:  Segment ?

Så fik jeg limet nogle klodser sammen, det skulle egentlig have været 2 skåle men bunden på den ene blev for lille så den blev kegleformet, så det blev til en skål og en lampeskærm.

Gerne kritik så jeg kan lave det bedre næste gang, der kommer en fod til lampen på et senere tidspunkt.

Forfatter:  Niels Erik [ 19 maj 2012, 22:49 ]
Titel:  Re: Segment ?

Imponerende arbejde. Har selv leget lidt med det og ved hvor meget arbejde der er i det . Flot, men kan lampen komme af med varmen. ? ;)

Forfatter:  Rosengren [ 19 maj 2012, 23:35 ]
Titel:  Re: Segment ?

Jeg har sat en sparepære i de bliver ikke så varme, men den lyser kun for sig selv :lol:

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 20 maj 2012, 00:21 ]
Titel:  Re: Segment ?

Hej Keld,
Det ser ud til at være et kæmpe arbejde.
Den eneste fejl jeg kan finde, er de "lodrette" linier i lampeskærmen, som er skredet lidt. I skålen ligger de perfekt.
Næste gang, kunne du tage nogle billeder undervejs, så vi kan se hvor stort et arbejde det egentligt er.

Finn

Forfatter:  BowAndFiddle [ 20 maj 2012, 01:04 ]
Titel:  Re: Segment ?

Hej Keld

Imponerende intet mindre . . . hvilken præcision :)

I skålen er "stregerne" mellem segmenterne finer som er limet på eller "blot" limfugen vi kan se?

Forfatter:  Rosengren [ 20 maj 2012, 09:52 ]
Titel:  Re: Segment ?

Finn:
Jeg har brugt min drejebænk til at præsse ringene sammen og den er ikke god nok til det, jeg kan ikke styre det når ringene er lodret, skal have lavet en presse der står lodret så ringene ligger ned, så er det nok nemmere at styre.
Jeg skal i gang med en ny "skål" (eller hvad det ender med)så tager jeg billeder under vejs.


BowAndFiddle:
Det er finer der er lagt imellem så det bliver tydeligere at det er klodser der er limet sammen, der er brugt 120 klodser i mahogny og birkefiner imellem, dia: 31 cm h:17,5 gods tykkelse 3mm

Forfatter:  Agerbundsen [ 20 maj 2012, 10:22 ]
Titel:  Re: Segment ?

Hej Rosengren,

Du kunne måske have interesse i at se hjemmesiden fra experten på området - at dreje lampeskærme:

http://www.woodshades.com/

De er godt nok lavet i ét stykke af en træsort vi ikke ser her i Danmark.

( Om jeg er forkert på den, kommer ham med saven nok med et dementi :o )

Peter Bloc en en fremragende drejer, og det var interessant at se ham forvandle en 30 kg klods til en 200 gram lampeskærm på noget over en times tid.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 20 maj 2012, 21:50 ]
Titel:  Re: Segment ?

Det gør han nemlig!

Vi har den, men faktisk kun halvdelen af den.............................................................................................................................................................................................................Laaaaaaang tænkepause!
Hvad fanden mener manden?????


Den hybridasp, som blev udviklet til tændstiksproduktion herhjemme og plantet i massevis ( hvorefter en eller anden idiot opfandt engangslighteren!!!!) er en krydsning mellem Aspen og Europæisk bævreasp, så den hedder ( frit fra hukommelsen, så tilgiv mig, hvis jeg har byttet om på efternavnenes rækkefølge, please!) Populus tremolus x tremoloides

Hvis jeg brugte smilies, ville jeg sætte en rigtig selvfed en her.

Forfatter:  boatbuilder [ 20 maj 2012, 22:11 ]
Titel:  Re: Segment ?

Flot arbejde Keld. Der har været lidt at holde styr på :)

Forfatter:  tjmanden [ 20 maj 2012, 22:25 ]
Titel:  Re: Segment ?

Hej Rosengren.

UNDSKYLD!

Jeg var gået væk fra tråden men kan alligevel ikke lade være.

Måske du skulle forfine projektet lidt, jeg synes det virker lidt småklodset. Hi hi.

Mvh

Torben håbløs ordvrider

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 20 maj 2012, 23:27 ]
Titel:  Re: Segment ?

Hej Keld.

Din skål er udmærket.
Din lampeskærm er ikke færdig.

Skålen er elegant at se på. En keglestub som form er enkel, og overgangen fra side til bund har et nydeligt lille svaj; det synes jeg passer godt til den ellers stramme form. Basis er måske lidt lille i forhold til at skulle bære så stor en skål, men det er forhåbentlig ikke et problem for brugeren.
Skålens finish har du holdt i det let matte, det er udmærket. Plasticagtig overflade havde ikke været i orden, man må gerne kunne se, at arbejdet er lavet i træ.
Det er ikke til at finde oprevet endetræ. Det er jo en af sidegevinsterne ved segmentarbejde.

Lampeskærmen ligner en skål på hovedet, hvad den jo var tænkt som, efter hvad jeg forstår.
M.h.t. form, finish og håndværk mener jeg i grunden det samme som jeg mener om skålen, men. Lampeskærme har altså hul for oven, så varmen kan slippe væk.
Din lampeskærm er efter min mening først færdig, når du har drejet den inderste og den første ring væk.

Jeg har ingenting at udsætte med hensyn til limearbejdet, det er flot.
Man kan finde finde småkiks, f.eks at skålens inderste ring kl. 2 hopper lidt, men der er ingen fejl, som jeg synes er grimme.

En af de helt store styrker ved segmentdrejninng er, at man ude over at materialet skal bestemme hvilken form man kan lave. Man kan lave lige den form, man ønsker.
Dine koniske skåle er fine, og du kan teknikken.
Det synes jeg forpligter, og jeg glæder mig til at se en segmentskål fra din hånd med mere kurve på..

Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 21 maj 2012, 16:37 ]
Titel:  Re: Segment ?

Nå vi nu er inde på segmentdrejning. Er der nogen, som kender ham her: http://hvntraedrejer.dk/index.html

Forfatter:  Rosengren [ 21 maj 2012, 22:38 ]
Titel:  Re: Segment ?

Tak for roserne og risene , det er jo med til at den næste "måske" bliver bedre.

Jeg er i gang med den næste skål.

Skal lige have lavet en præsse til at lime ringene sammen med, det skrider på drejebænken.

Der findes mange lampeskærme der er lukket i toppen med et aftageligt låg, de er selvfølgelig lavet i stof med et jern skelet, det med varmen er løst med en sparepære de udvikler ikke så meget varme, kan godt være at toppen ryger af på et tidspunkt skal lige lure på den et stykke tid.

Det er nogle flotte skåle og fade han har limet sammen, der er noget at leve op til.

Forfatter:  Agerbundsen [ 22 maj 2012, 04:38 ]
Titel:  Re: Segment ?

Finn Guldbaek skrev:
Nå vi nu er inde på segmentdrejning. Er der nogen, som kender ham her: http://hvntraedrejer.dk/index.html


Ikke kender, men jeg har kikket på hans side. Det er noget imponerende puslearbejde, men mit indtryk er at alle de forskellige farver spolerer formen, som ellers er ret god. Det virker forvirrende - næsten ligesom kamouflagemaling - så den ellers gode form forsvinder. der er Rosengrens bedre - segmenterne tilføjer spil i overfladen, men spolerer ikke formen.

Forfatter:  BjørnB [ 22 maj 2012, 09:41 ]
Titel:  Re: Segment ?

Jeg er temmelig imponeret over at du også har limet finer imellem klodserne. Det viser da tydeligt at du ikke har sprunget over hvor gærdet er lavest.

Forfatter:  Rosengren [ 23 maj 2012, 22:35 ]
Titel:  Re: Segment ?

Den første jeg lavede var uden finer og i ask, man kunne godt se at det var klodser der var limet sammen, men med finer imellem giver det et indtryk som en mur i mursten og da jeg er murer så var det indlysende for mig at der kom finer imellem, det er ikke så svært at styre med finer det tager bare lidt længre tid for at limen tørre så der er noget ventetid.

Er gået i gang med en til billeder kommer senere.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/