www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Bøgefad - Sprit metalic
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=3326
Side 1 af 1

Forfatter:  BjoernA [ 01 maj 2012, 21:03 ]
Titel:  Bøgefad - Sprit metalic

.

Forfatter:  johnhelm [ 01 maj 2012, 21:36 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

Hej Bjørn.
Et meget flot fad!! Det ser spændende ud.
Men baggrunden for fadet? Er det et maleri, et "hidsigt" kakkelbord eller hva'.... Det er måske omgivelserne EFTER du har leget med farverne? :)

Forfatter:  BjoernA [ 01 maj 2012, 22:59 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

johnhelm skrev:
Hej Bjørn.
Et meget flot fad!! Det ser spændende ud.
Men baggrunden for fadet? Er det et maleri, et "hidsigt" kakkelbord eller hva'.... Det er måske omgivelserne EFTER du har leget med farverne? :)


Bordet er et kakkelbord, lavet af en keramiker Knud Michel (Mikkelsen) engang i 1970'erne (han lavede de mest fantastiske borde - med de fleste naturligt forekommende naturmaterialer som forskellige blade, græs - blomster etc. som han brændte ned i glasuren), og ja, det er farverigt, og en god baggrund til Bøgefadet/farverne. :D

Forfatter:  steffen [ 02 maj 2012, 08:33 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

Hej Bjørn A
det er et flot fad du har lavet,
men jeg syntes at baggrunden ødelægger det lidt,
bordet tager al opmærksomhed fra fadet,
lav en mere neutral baggrund.

Forfatter:  BjørnB [ 02 maj 2012, 09:06 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

Spændende fad. Men som Steffen siger: Bordet ødelægger oplevelsen. Det er en umulig baggrund, når det er noget der skal vises frem.

Forfatter:  BjoernA [ 02 maj 2012, 10:48 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic -nye fotos

Som min hustru siger: Du kan uden problemer holde et kursus som hedder:

"Hvordan man i 10 lette trin ødelægger et godt foto." :mrgreen:

jeg prøver (det gør de små hunde også), så her er et par fotos - taget i solskin her til morgen. :D

Forfatter:  Kaj Petersen [ 02 maj 2012, 10:54 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

Hej Bjørn,

Jeg synes de andre er slemme og driller :mrgreen: Nu har du endelig fået nognlunde styr på at tage skarpe billeder, og så er baggrunden ikke god nok. :D
Jeg kan godt lide at du eksperimenterer så meget, og din brug af bejdse giver en flot effekt.
Er det almindelig bejdse i pulverform du selv blander, eller er det en færdig spritbejdse du køber?

Forfatter:  BjoernA [ 02 maj 2012, 11:09 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

hej Kaj,

Tak for din hjælpende hånd, men jeg ved jo godt at det der med foto - det lærer jeg nok ikke rigtigt - men , jeg prøver. ;)

Spritbejdsen er den gamle Hygæa type i pulverform, men jeg blander dem ALTID op i industrialkohol i koncentreret form. D.v.s et brev bejdse til 100 ml alkohol, og IKKE som der står på pakningen "et brev til 0,5 l alkohol/sprit".

Husk: man kan ALTID "fortynde" en spritbejdse, ALDRIG gøre den kraftigere når den først er opløst - og selv om nogen siger at man bare kan hælde mere bejdsepulver i en allerede opløst bejdse, er det næsten sikkert at man ender op med et pigment bundfald - og derfor en forkert farve.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 02 maj 2012, 11:18 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

Nå, jeg har del breve i forskellige farver af HERDINS Ægte Bejdse som det hedder.
Kunne være man skulle eksperimentere lidt med det.

Forfatter:  BjørnB [ 02 maj 2012, 11:23 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

'Ingen kan alt, men alle kan noget', skriver jeg forneden i mine indlæg. Og det passer jo til punkt og prikke her på forum. Du har din force, Bjørn, med kemi og olier, andre har deres stærke sider.
Hvis vi bare kunne give og tage i en positiv ånd, ville vi alle blive klogere og dygtigere.
Jeg synes også det er spændende at se hvad der sker når man eksperimenterer her på forum. Det pyntede at du fik en mere rolig baggrund på dit fad. :!: :lol:

Forfatter:  BjoernA [ 02 maj 2012, 11:30 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

Kaj Petersen skrev:
Nå, jeg har del breve i forskellige farver af HERDINS Ægte Bejdse som det hedder.
Kunne være man skulle eksperimentere lidt med det.


Vær lige opmærksom på om der er tale om "REN FARVE" eller "TONET FARVE". De rene farver kan sædvanligvis opløses konsentreret, hvorimod der kan ske udfældning hvis en farve er "tonet", d.v.s består af forskellige pigmentstørrelser.

Herdin bejdser er særdeles gode produkter, men du må forsøge dig frem for at finde den optimale konsentration - som IKKE laver bundfald.

PS: Det fleste "tonede" pulverbejdser består typisk af et mix af 3 forskellige farver, som i en bestemt opløsning giver en ganske bestemt farvetone. Konsentrerer man disse "tonede" farver vil farven afvige kraftigt - og de "stærke" farver i blandingen vil "tage over/overdøve" de "svage" farver. Men det er egenligt spændende at "Lege med", og hvis man tager lidt højde for træets naturlige pigmentfarver er mulighedderne nærmest uendelige.

En lille advarsel : UNDGÅ LINOLIE og laktyper med meget høj glans som slutbehandling.

Forfatter:  Skotteknive [ 02 maj 2012, 13:56 ]
Titel:  Re: Bøgefad - Sprit metalic

Super flot fad og sjovt farve arbejde.
I første omgang troede jeg at bordet var en del af fadet og tænkt.... sikke et arbejde ;)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/