www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Jesper "Agerbundsen"er død
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=8434
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 02 nov 2019, 19:52 ]
Titel:  Jesper "Agerbundsen"er død

Der er nok mange her på forum, der gerne vil vide besked selv om det er sørgeligt nyt. Vi har vidst længe, hvad vej det bar, og i denne uge slap kræfterne op og Jesper døde på hospice.

Har man været til træf i Rømersgade, i Hedensted eller hos Jesper selv i Sandved, så har man også lært ham at kende som en utroligt vidende, hjælpsom og gavmild mand. Både her på forum og i det virkelige liv var Jesper aldrig bleg for at korrigere fejl og forklare tingenes rette sammenhæng. Han har også bidraget med opskrifter på finish, som vi er mange, der har brugt og brygget videre på.

Færre vidste måske, at han blev gift med sin Janne og de nåede at have en kort men god tid i Slagelse. Vi var et par, der besøgte ham for nylig, men trods den fremskredne sygom ville Jesper snakke træ og drejning og livsbekræftende ting. Ingen selvmedlidenhed dér.
Det har været et privilegium at kende ham og han vil blive svært savnet.

Vi er et par stykker, der vil sende en hilsen til bisættelsen. Er der nogen, der vil være med, så kontakt mig lynhurtigt, enten på mail eller via PB.

VH, Lars

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 02 nov 2019, 20:50 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

RIP Jesper.

Jeg var så heldig at besøge ham på hospice søndag, som var den sidste dag han var helt klar.
Han var helt afklaret med, at det snart var slut.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 02 nov 2019, 21:30 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Det er jeg ked af at høre. Kondolerer.
Nils Frederiksen

Forfatter:  Hawkeye [ 02 nov 2019, 21:36 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

En trist nyhed at få - æret været hans minde.
Jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af at møde Jesper, (hvilket helt skyldes min egen fejl i manglende deltagelse ved arrangementer) men det har altid været en fornøjelse at læse hans bidrag og indlæg her på forum. De vil blive savnet fremover.
Mine tanker går til Jespers nære og kære.

Mogens

Forfatter:  Kai Ingemann [ 03 nov 2019, 13:18 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Jeg kondolerer også. Jesper var et fantastisk menneske.

Forfatter:  dueslaget [ 03 nov 2019, 16:07 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

En altid hjælpsom og dygtig træmand er gået bort.
Ære være Jesper`s minde.

Forfatter:  gammel nybegynder [ 03 nov 2019, 18:22 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Æret være hans minde!

Forfatter:  martin_r [ 03 nov 2019, 18:55 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Det var en meget trist nyhed, selv har jeg haft utroligt meget glæde af at have kendt Jesper. Må også sige jeg er lidt ked at have mistet kontrakten med ham siden rømersgade dagene.

Forfatter:  peters drejeri [ 03 nov 2019, 19:25 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Det har været en stor fornøjelse og lærerig ting at lære Jesper at kende.
Jeg har besøgt ham flere gange de sidste måneder og set det gå ned ad bakke så jeg tror at selv i denne sorgens stund er det godt for alle at det er slut.
Jesper vil blive savnet her i huset til værkstedsmøder og også som en god privat ven

Ære være hans minde

Forfatter:  Bjarne [ 04 nov 2019, 18:01 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Jeg hørte den triste nyhed om Jespers død ved mødet i Kolding i går.
Selv om vi vidste det gik den vej er det en trist besked at få.
Jeg nåede at besøge Jesper en enkelt gang i Sandved og har nydt samværet både der og ved mange træf i Hedensted. Trods hans helbredsproblemer var han altid veloplagt og parat til at dele sin store viden med os, hans imødekommenhed og store lyst til at snakke træ og trædrejning var uovertruffen.
Han vil blive savnet.
Bjarne

Forfatter:  Hanne Lillelund [ 04 nov 2019, 21:15 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Det var en trist besked
RIP og kærlige tanker til de efterladte.
Mvh Hanne

Forfatter:  westergaard [ 04 nov 2019, 21:46 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Jesper var en rigtig dygtig træmand og behagelig at være sammen med
Ære være hans minde

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 06 nov 2019, 12:54 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Det var en trist nyhed at få.
Det har været en stor fornøjelse at lære Jesper at kende til møderne i Hedensted.

Kondolere til familien.

Med venlig hilsen
Niels Rasmussen

Forfatter:  Bent Noer [ 06 nov 2019, 13:40 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Trist at læse denne besked.
Jeg har haft nogle dejlige snakke med Jesper både i Rømers gade, Sandved og en enkelt hos mig privat.
Jesper var et rigtig dejlig bekendskab!
Ære være Jespers minde.
Hilsen Bent Noer

Forfatter:  tjmanden [ 21 nov 2019, 13:18 ]
Titel:  Re: Jesper "Agerbundsen"er død

Trist at Jesper er død.
Jeg er sjældent på forum efterhånden.
Har selv haft en del at rode med.
Jesper og jeg har haft mange gode snakke om både det ene og det andet. Ind imellem har det også handlet om trædrejning.
Jeg nåede at besøge ham i Slagelse en enkel gang.
Gode dage i Rømersgade og i Sandved.
Tak til dig Jesper for gode timer.
Kh
Torben

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/