www.woodturning.dk
http://woodturning.dk/forum/

Jeg sov skidt i nat.....
http://woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=3041
Side 1 af 1

Forfatter:  BjørnB [ 17 feb 2012, 18:15 ]
Titel:  Jeg sov skidt i nat.....

Hva' rager det mig tænker du måske? Intet - absolut intet, men hvis du vil vide hvorfor så læs videre.
Jeg tager somregel en tur på teksttv før jeg går i seng. Her læste jeg om en der var blevet dræbt, da han skulle skære et træ over fra en lift. Det var sket på Holbækegnen.
Så kan det ikke undgås at man fluks tænker på Stig - det kan for pokker da ikke være ham?
Hen til PC'en prøvede at finde flere oplysninger - der stod ikke mere. Så hen og kigge på Stigs profil. Han havde ikke været logget på den dag!!!
Så jeg sov skidt den nat.
Ved halv otte tiden blev jeg nødt til at ringe til Stig. Her er samtalen nogenlunde:
Det er Stig.
(Jeg kunne ikke rigtig genkende hans stemme, så jeg spurgte for at være sikker)
Er det Stig Bredsgaard.
Jae.
Hej Det er BjørnB fra forum.
Nu kom der et voldsomt SHIIT fra Stig.
(Jeg syntes godt nok ikke han havde at behøvet at tage det på den måde. Her ringede jeg bekymret for at høre om han var i live)
Det viste sig at han var på vej hen til sin makker som var kørt fast. Og min opringning tog åbenbart Stigs koncentration så meget at han var ved at køre ud i intetheden, som han sagde (tror jeg nok). Åbenbart noget med ingen vej og frit fald.
Nå, men heldigvis var det ikke Stig der var kommet tragisk af dage. Han fortalte at han aldrig bruger lift, fordi noget sådan kunne ske.
Jeg var noget lettet da vi afsluttede vores samtale :)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/